2022. Det er året hvor behovet for lærere og det aktuelle antal lærere i Danmark finder et balancepunkt. Indtil da vil der stadig være lærermangel og udbuddet vil falde indtil 2020. Det viser en fremskrivningsanalyse som konsulentfirmaet Lange Gruppen har lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet og som er lavet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose som led i Uddannelses- og undervisningsministeriernes jagt på viden om lærerdækning og lærermobilitet. Analysen viser samtidig, at der er store forskelle på, hvor i Danmark, lærermanglen er værst.
Hovedstaden i lærermangel
Ifølge fremskrivningen vil antallet af nyuddannede lærere, som dimitterer i perioden frem til 2020, være under 2000 om året, fordi der har været historisk lav tilgang til uddannelsen fra 2013 til 2015.
Men i Region Sjælland er der faktisk plus på lærerkontoen allerede fra 2019. Region Hovedstaden kan til gengæld se frem til den største lærermangel og står ifølge fremskrivningen først til at få overskud på udbuddet af lærere i 2025.
Lolland i bund på kompetencedækning: "Lærerne har haft elendige vilkår"
Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland mangler lærere frem til 2022.
Fokus på den regionale udfordring
Undervisningsminister Merete Riisager glæder sig imidlertid over fremtidsudsigterne og siger på uvm.dk:
"Uden dygtige og veluddannede lærere kan vi ikke skabe fagligt stærke elever. Så enkelt er det. Derfor er det positivt, at der på sigt ser ud til at være lærere med de kvalifikationer, vi har behov for i forhold til at skabe en endnu bedre folkeskole".
Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer
Uddannelse- og forskningsminister Søren Pind glæder sig også over den opadgående kurve, som ifølge fremskrivningen ligger og venter i horisonten.
"Det er godt at se, at vi på længere sigt har en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på lærere. Men de regionale udfordringer skal vi tage hånd om i samarbejde med kommunerne og professionshøjskolerne".
Lærermangel på den korte bane – men håb på den lange
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.