De svenske lærere i de ældste klasser ligger lønmæssigt sjettedårligst i OECDs statistikker, mens de danske ligger midt i statistikken over, hvad en lærer kan købe for sin løn. OECD-statistikken er delt efter skoleniveau, og danske lærere på de yngste klassetrin tjener bedre end gennemsnittet i OECD, men kan købe mindre for deres løn end for eksempel engelske, irske, japanske og amerikanske lærere. Svenske og finske lærere ligger i langt nede i statistikken sammen med Island, Grækenland og Italien. Samtidig har svenske lærere en høj arbejdstid, hvoraf en udsædvanligt stor del er bestemt til at finde sted på skolen.
OECD-statistikken Education at a Glance viser også, at jo færre penge et land har mulighed for at afsætte til uddannelse, jo flere af dem bruges direkte til lærerlønninger, mens man sparer på andre driftsudifter som andet personale, computere og bøger. I Sverige udgør lærerlønninger kun 48 procent af de samlede driftsudgifter til skoler og ungdomsuddannelser. Danmark ligger en anelse højere, men stadig forholdsvis lavt i forhold til de øvrige OECD-lande. I Danmark og USA går omkring en fjerdedel af skoledriftsudgifterne til personale, der ikke underviser, et tal der er væsentligt lavere i de øvrige OECD-lande.
Lærerløn kun halvdelen af skoleudgifterne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.