»Da jeg begyndte som lærer i Roskilde, var der et projekt, hvor alle lærere arbejdede med udeskole. Det var et fælleskommunalt projekt, men det var startet på initiativ nedefra. Vi var på kurser, undersøgte ting, prøvede dem af og holdt oplæg for hinanden. Det var rigtig spændende at gå ind i som ny lærer, og jeg er sikker på, at der også er nogle børn, der havde stor glæde af det«, fortæller formand for Roskilde Lærerforening Peter Hansen om, hvordan han synes, skoleudvikling bør være.
"Vi gør det, fordi vi er søde lærere"
»Selvfølgelig skal elever og forældre inddrages i skoleudvikling, men det skal vokse ud af, at lærerne didaktisk iagttager, at der er noget, vi skal blive bedre til. Den lærer, som har sin identitet i lærerjobbet, kan let føle sig fremmedgjort i det her ovenfra styrede projekt - vi risikerer, at undervisningen bliver mere embedsmandsagtig, mere baseret på, om man som lærer nu har gjort de ting, der stod på tjeklisten«, siger han om Program for læringsledelse, hvor Roskildes lærere ingen indflydelse har haft på hverken projektets design eller de mange, mange spørgsmål, der indgår.
Peter Hansen anerkender, at man arbejder med data nu, så man forhåbentlig kan opbygge et ejerskab blandt lærerne efterfølgende, og at kredsen har indgået en aftale med kommunen, der sikrer, at lærerne får afsat ti timer i år til at besvare spørgsmålene.
»Men der er ikke tilført ekstra midler til skolen af den grund, og vi står lige nu i en situation, hvor vi formentlig skal spare ti millioner kroner på folkeskolen, så det vil berøre resurserne til kerneydelsen«, påpeger Peter Hansen.
Han er også blevet forsikret om, at spørgeskemabesvarelserne ikke i sig selv kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for lærerne.
Lærerkredsen: Der mangler ejerskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.