Lærerkreds: Skolelukninger i Holstebro nytter ikke

Forslaget om skolelukninger og klasseflytninger er i offentlig høring frem til 13. januar. Målet var at finde 25 millioner kroner, som skal investeres i efteruddannelse, it og flere undervisningstimer. Men Morten Flæng, der er socialdemokratisk formand for Udvalget for Børn og Unge i Holstebro Kommune må erkende, at der bliver tale om en noget mindre besparelse.

"Vi regner med, at vi kan finde 10-12 millioner, men i politik skal man ikke garantere noget. Jeg har været med til at lave små strukturjusteringer tidligere. Den her gang er man trods alt gået ind i det med en vis tyngde", siger han.

Men lærerformand Torben Voss mener bestemt ikke, at kommunen har gjort nok for at finde pengene.

"Der kommer ingenting ud af det. Kommunen får seks millioner, og så kører vi bare videre med samme standard, som vi hele tiden har haft", siger han og tilføjer:

"Jeg er mest bekymret for lærernes efteruddannelse, fordi vi samtidig skal indsluse specialelever i normalundervisningen. Dernæst bekymrer vi os for undervisningstimerne, for elevernes timetal er ved at være nede på minimumskravet".

Ingen trylleformular til at finde flere penge

Morten Flæng kan godt forstå lærernes bekymring, men holder fast på, at kommunen med strukturforslaget har gjort, hvad de kunne for at frigive nogle resurser til den trængte folkeskole i Holstebro.

"Der er ingen trylleformular til at finde flere penge til folkeskolen inden for de samme rammer. Reelt er den eneste mulighed at lave større klasser og færre skoler. Jeg kan godt forstå, hvis lærerne er lidt nervøse, fordi der ligger nogle besparelser, der skal indfries før, man kan investere", siger han.

Torben Voss kalder kommunens prioritering af folkeskolen for en gammel skade og mener, at kommunen burde have prioriteret anderledes i de gode tider.

"Vi er den kommune, der bruger færrest penge på nettodriftudgiften pr. elev. Vi har ligget i bunden i mange år og nu ligger vi så helt nederst. Det er jo ikke fordi, at lærerne koster meget. Vi ligger også fjerdelavest på lønudgiften", siger han.

Det kan Morten Flæng ikke argumentere imod.

"Det er ingen hemmelighed, at vi ikke bruger mange penge på folkeskolen. Vi bruger langt mindre end mange andre gør. Det har været et problem længe, også før kommunesammenlægningen. Vi har simpelthen investeret for lidt i folkeskolen", afgør han.

Morten Flæng vil ikke afvise, at der kommer flere skolelukninger på sigt eller, at man i kommunen kunne flytte nogle penge fra andre områder over i skolevæsenet. "Men det flyder jo ikke med penge nogen steder", siger han.