Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerkreds: Overtallige speciallærere har krav på forflyttelse

I stedet for at blive fyret har to lærere, der er kommet i overskud på specialundervisningscentret Svika, krav på at blive overflyttet til andre skoler i kommunen, mener Gladsaxe Lærerforening. Det afviser skolechefen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. juni 2008, kl. 17:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kommunerne visiterer ikke borgere til Svika i samme omfang, som dengang centret blev finansieret af Københavns Amt. Derfor strammer økonomien på så meget til, at forstander Eva Prien har måttet afskedige to lærere med fratræden pr. 1. september.

Svika ejes af Gladsaxe Kommune, og i stedet for at fyre overtallige lærere, skal kommunen overflytte dem til andre skoler, mener Henrik Poulsen, formand for Gladsaxe Lærerforening.

"Vi kan overrække kommunen en række stillingsopslag, der dokumenterer, at der ikke mangler arbejde. Derfor skal lærerne forflyttes og ikke afskediges", siger Henrik Poulsen.

Lærere flyttes ikke fra special- til normalområdet

Skolechef Per Udesen kender ikke de to læreres sag, men henviser til, at en aftale mellem kommunen og lærerforeningen gør, at kommunen ikke kan overflytte dem.

"Vi har indgået en aftale om, at vi ikke forflytter lærere fra specialområdet til normalområdet og omvendt, fordi det kræver særlige forudsætninger at undervise børn i specialundervisningen", siger Per Udesen.

Ud over Svika driver Gladsaxe Kommunen fire specialskoler for børn, men på to af dem skal der også reduceres i personalet på grund af faldende elevtal, og den tredje ligger ved Præstø på Sydsjælland. Alene afstanden gør, at kommunen ikke vil forflytte lærere dertil.

Henrik Poulsen kalder kommunens fortolkning af aftalen for grotesk.

"Når lærerne i specialundervisningen er fritaget for ufrivillig forflyttelse, er det blandt andet for at beskytte eleverne mod at miste deres lærere. Men selvfølgelig kan også specialskoler få overtallige lærere", siger Henrik Poulsen.

Lærerne er velkomne til selv at søge

Lærerforeningen fokuserer for meget på, at lærerne selv skal kunne vælge, mener Per Udesen.

"De to lærere fra Svika har været ansat i voksenspecialundervisningen siden begyndelsen af 1980'erne, og der er for det første sket en stor udvikling på folkeskoleområdet siden dengang. For det andet har de udadreagerende børn på vores specialskoler ikke samme karakter som voksne, der får kompenserende specialundervisning", siger Per Udesen.

De to lærere er velkomne til at søge ledige stillinger i Gladsaxe Kommune, understreger skolechefen.

"Så kan skolelederen og skolebestyrelsen vurdere, om de har engagement og kompetencer til at udfylde stillingen. Det er en fair betragtning", siger Per Udesen.

Sagen kan få et retsligt efterspil

De to lærere er tjenestemænd, og Gladsaxe Lærerforening har bedt

Danmarks Lærerforening vurdere, om der er grundlag for at rejse sag mod kommunen for uberettiget afskedigelse.

Kredsformand Henrik Poulsen mener, at afgørelsen kan have vidtrækkende konsekvenser.

"Sagen er særdeles prekær for de tidligere amtskommunale voksenundervisere rundt om i landet, der nu er kommunalt ansatte. Hvis en kommune kan vinde sådan en sag, er man som lærer ikke ansat ved kommunen, men på sin skole", siger Henrik Poulsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerkreds: Overtallige speciallærere har krav på forflyttelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS