Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerfraværet meget større øst for Storebælt

Langt de fleste undervisningstimer i folkeskolen gennemføres, viser en undersøgelse for Undervisningsministeriet. Lærerfraværet er størst øst for Storebælt. Det er også østpå, at flest timer aflyses eller dækkes af en ikke-læreruddannet vikar.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
30. marts 2005, kl. 12:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Gennemsnitligt bliver 93 procent af elevernes timer gennemført som planlagt. 6,3 procent læses af en vikar, og en halv procent af timerne aflyses, viser undersøgelsen, som Uni-C har gennemført for Undervisningsministeriet.

Rapporten (pdf)

Hovedårsagen til lærerfravær er sygdom eller barns sygdom. 12 procent skyldes efteruddannelse, syv procent lejrskoler og ekskursioner med videre, og én procent skyldes, at stillingen står ubesat.

Undersøgelsen viser en markant forskel mellem Øst- og Vestdanmark. Langt flere timer rammes af lærerfravær i København, på Sjælland og på Bornholm end vest for Storebælt. Undersøgelsen viser også, at de jyske skoler i højere grad end de østdanske kan finde en læreruddannet vikar til at tage over. I Københavns Kommune, som topper statistikken med end andel på 9,5 procent af timerne, der ikke gennemføres som planlagt, har kun en lille del af vikarerne læreruddannelse. Her læses de fleste vikartimer af lærerstuderende, studenter eller studerende ved andre uddannelser.

Uni-C har ikke spurgt skolelederne, hvorfor de ikke i højere grad bruger lærere som vikarer, men konkluderer, at det kan være sværere at skaffe uddannede vikarer i hovedstadsområdet på grund af en højere lærerbeskæftigelse. Det stemmer imidlertid ikke med tal fra Lærernes A-kasse, som viser en klart stigende lærerledighed i København.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerfraværet meget større øst for Storebælt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS