Lærerne ved det godt – en femtedel af underviserne i folkeskolen har ikke nogen læreruddannelse, og den ene lærer efter den anden bukker under og må forlade jobbet.
Alligevel gav det genlyd i samfundsdebatten, da lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, lige før sommerferien kaldte det ”Sidste udkald for folkeskolen” i Weekendavisen.
”Noget af det, vi er gode til, er dels at komme med gode ideer, men det er navnlig at gå i samarbejde med andre”, siger Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen.
”Vi er – efter min mening – blevet ret gode til at skabe alliancer med udgangspunkt i, at vi ikke kan løse de problemer, folkeskolen står i, alene, og vi kan heller ikke løse de problemer, lærerne står med, alene. Vi er helt afhængige af vores evne til at skabe forståelse for problemerne hos nogle andre”.
Den 9.-11. september samles Lærerforeningens kongres med de flere hundrede delegerede fra hele landet på Hotel Nyborg Strand.
”Alt det her kræver virkelig nogle stærke alliancer, og det kræver en politisk forståelse på Christiansborg. Det er den diskussion, vi skal have på kongressen. Vi har jo arbejdet i flere år med vores samarbejdende tilgang, og det har også skabt nogle resultater”, siger lærernes formand og fremhæver blandt andet det igangværende arbejde med fuldstændig fornyelse af planerne for folkeskolens fag og opgøret med de lange skoledage.
”Men der er bare nogle ting, vi ikke har taget fat på endnu. Der er almenklasser, hvor læreren står alene med en alt for kompleks og en alt for stor opgave uden at få hjælp. Når problemerne opstår, bliver der sat ind alt, alt for sent. Dermed bliver problemerne større og større for de pågældende elever, de pågældende klasser og de pågældende lærere. Og dén problemstilling er en hovedårsag til, at for mange lærere, også erfarne lærere, forlader folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Og det var netop den frustration, han gav udtryk for først i Weekendavisen og dernæst i andre medier.
”Det er stadig min opfattelse, at hvis ikke vi som samfund og ansvarlige skoleparter i fællesskab får løst den problemstilling, så får vi svært ved at fastholde folkeskolen som en samfundsbærende institution”.
Krav til overenskomst
Det er kongressen i Nyborg om et par uger, der skal vedtage de overenskomstkrav, Lærerforeningen tager med videre til de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, som finder sted i begyndelsen af 2026.
Kan I sammen med KL gøre noget ved de her kæmpe udfordringer ved overenskomstbordet?
”Ja, det kan vi. Vi kan forbedre arbejdstidsaftalen. Vi kan aftale introduktionsforløb til nyuddannede lærere. Vi har stadig – og det har vi haft i årevis – et problem med, at nyuddannede lærere forlader faget hurtigt. 25 procent inden for de første fem år. Det kan vi gøre noget ved. Vi har viljen – nu mangler vi bare KL”, siger lærerformanden med henvisning til sidste års overenskomstforhandlinger, hvor kravet om en national lærerstartsordning blev blankt afvist af kommunernes forhandlere.
”Vi kan gøre noget på arbejdsmiljøområdet i overenskomsten. Men inklusionsopgaven kræver investeringer i en helt anden kaliber, og det kan vi ikke løse dér. Det er lovgivning, og det er ved de årlige økonomiforhandlinger”.
Løn fylder meget
Forud for kongressen har Lærerforeningen indhentet input fra medlemmerne til, hvilke krav de ønsker, DLF skal stille ved overenskomstforhandlingerne.
”Løn fylder meget”, konstaterer Gordon Ørskov Madsen og erkender, at det har det altid gjort – man kan ikke lave en god overenskomst uden et fornuftigt lønresultat.
”Men løn har fået en ekstra opmærksomhed de senere år, fordi vi på grund af en høj inflation fik et efterslæb”, siger han og peger på, at der allerede til efteråret kommer forhandlinger. En såkaldt ultimoforhandling skal samle op på, om efterslæbet er indhentet, eller om der mangler nogle kroner i forhold til lønudviklingen i det private erhvervsliv.
Oplever du, at medlemmerne er villige til at stille mere afdæmpede lønkrav, hvis de til gengæld kunne få flere tolærertimer, kortere undervisningstid eller lignende?
”Det er et godt spørgsmål, og det har vi jo ikke spurgt om konkret”.
”Jeg bliver tit spurgt om, hvorvidt man ikke kunne løse lærermanglen ved at give mere i løn. Og der er mit svar, at nej, det kan man ikke. Hvis vi skal løse lærermangelproblemet, er vi nødt til at kigge på arbejdsmiljø, vi er nødt til at kigge på de rammer, lærerne har for arbejdet, og muligheden for at kunne lykkes med undervisningen”, siger han og erkender, at det med at kunne ”lykkes” måske er lidt forslidt, men:
”Det er faktisk det, der er kernen i at være lærer, at det giver mening, det, man laver, at den undervisning, man har ansvar for, faktisk hjælper eleverne”.
”Reallønnen skal holdes”, konkluderer Gordon Ørskov Madsen. ”Men ud over det er rammer og vilkår helt centralt, og derfor bliver arbejdsmiljø også centralt ved den her overenskomst”.
Pension under pres
Stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø fylder hos alle de faglige organisationer, som hver for sig og i fællesskab er i gang med forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger:
”Vi mister på det danske arbejdsmarked samlet 55.000 fuldtidsstillinger årligt på grund af arbejdsbetinget stress”, påpeger lærerformanden.
”Arbejdsgiverne er meget optagede af, at vi ikke må vedtage noget, der mindsker arbejdsudbuddet – men det her spørgsmål hører jeg aldrig noget om fra arbejdsgiverside”.
Og de mange sygemeldinger på grund af stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø går ikke kun ud over de ramte og deres familier og arbejdsudbuddet.
Det rammer også den fremtidige pension for alle lærere.
”Vi har jo et fantastisk pensionssystem i Danmark. Og der er i vores pensionsordning, også i Lærernes Pension, nogle forsikringsydelser. Det vil sige, at udbetalingerne til dem, der bliver langtidssyge og måske kommer på førtidspension, dræner pensionskasserne, og det dræner den enkelte lærers pensionsudbetaling i den sidste ende”.
Gordon Ørskov Madsen bliver ivrig og læner sig frem i stolen:
”Den udgift er rykket væk fra fællesskabet og over på lønmodtagerne og æder af pensionsopsparingerne. Det vil sige, at man som arbejdsgiver kan holde det ud i strakt arm og sige, at ’det slid, vi foretager på medarbejderne, det betaler vi ikke for. For når de bliver syge og kommer på pension, så betaler pensionskasserne’”.
Lærerformanden, der også er formand for Lærernes Pension, mener, at man politisk bevidst har svækket lovgivningen og overladt den byrde til pensionsselskaberne. Også derfor insisterer han på, at arbejdsmiljøet skal på bordet ved overenskomstforhandlingerne.
Kan du se for dig, at I stiller krav om loft over undervisningstiden?
”Vi har haft en meget grundig og lang proces omkring arbejdstid. Og det, vi har fokus på, er, at der skal ske forbedringer. Men hvis vi overhovedet skulle kunne komme igennem med et loft over undervisningstiden, så bliver det loft alt for højt”, vurderer lærerformanden. ”Og så har vi jo ikke hjulpet lærerne – tværtimod”.
I udspillet til diskussionen på kongressen lægger hovedstyrelsen i stedet op til, at man går andre veje i forsøget på at sikre en rimelig sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelsestid.
”Men det er jo ikke kun undervisningsmængden, der er problemet. Jeg havde en lærer, der skrev til mig for nylig, at ’kunne jeg bare slippe for det hav af møder, jeg skal deltage i, så ville min arbejdssituation være til at have med at gøre’. Det er møder om børn med særlige behov, møder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, møder med forældre og så videre. Den tid går fra tiden til at forberede undervisningen – og den problemstilling vil vi prøve at tage fat på”.
Frit valg og fleksibilitet
Ved trepartsaftalen i 2023 forpligtede parterne sig til at drøfte en ”mere bæredygtig og fleksibel løndannelse”.
Her håber lærerformanden, at de penge, der afsættes til lokal løn, kan blive lagt ud til de enkelte organisationers forhandlinger, så lærernes forhandlere selv kan aftale med KL, hvordan de løndele skal udmøntes.
Og selv om en ”fritvalgslønkonto”, som rigtig mange privatansatte har fået som led i deres overenskomst, heller ikke umiddelbart er noget, der står på lærernes ønskeliste, kommer fritvalgsordninger højst sandsynligt også på bordet ved de kommunale overenskomstforhandlinger.
For der er flere andre organisationer, der er ret vilde med ideen om en form for konto, hvor man som medarbejder selv kan vælge, om man vil have fridage, løn eller ekstra pensionsopsparing. Og arbejdsgiverne virker også til at være positive, hvis ordningen bare er ens for alle. Blandt lærerne er der ønsker om fleksibilitet, så man kan holde ekstra fri, mens børnene er små og ofte syge, eller når man kommer op i årene og gerne vil gå ned i tid, men det må efter Gordon Ørskov Madsens vurdering ikke ske via en konto hos den enkelte.
”Fleksibilitet er noget, der fylder – også i forhold til seniorområdet. Men vi har jo desværre mødt en arbejdsgiver, der siger, at vi ikke kan aftale flere seniordage, fordi det mindsker arbejdsudbuddet. Men det, man så glemmer, er nedslidningen”, siger han og håber, at det denne gang lykkes at komme igennem med forbedrede seniorvilkår.
Det var et ønske blandt et massivt flertal af de DLF-medlemmer over 50, som svarede på Folkeskolens undersøgelse om seniorvilkår tidligere på året.
Lærerformand: ”Vi kan ikke løse problemerne alene”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.