Lærerformand har forhandlet statsoverenskomst – og det kan komme til at betyde noget for dig som lærer

Når man som medlem af Danmarks Lærerforening i dag kan se sin formand på tv fortælle begejstret om 6,37 procent i generelle lønstigninger, fritvalgsordning, børns sygedage og en særlig fritvalgsfridag til ansatte, der er fyldt 41, så er det ikke folkeskolelærerne, det handler om.

Men så måske alligevel temmelig meget.

”For når jeg står i spidsen for de her forhandlinger, så tænker jeg jo hele tiden på, hvad det kan betyde og bruges til ved de andre ’borde’, de regionale og kommunale overenskomstforhandlinger,” siger Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen.

Det var torsdag, altså for omtrent en uge siden, at finansminister Nicolai Wammen (S) og fagbevægelsens folk med Gordon Ørskov Madsen i spidsen tog tandbørster og liggeunderlag under armen for at få forhandlet en ny overenskomst for 200.000 ansatte. Først onsdag formiddag kunne de trætte forhandlere kalde til pressemøde.

”Jeg må tilstå, det faktisk er gået bedre, end jeg havde troet,” siger Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen.

”Jeg vidste, det ville tage lang tid, og der har været fremdrift hele vejen.”

"Vi har fået et rigtig godt resultat"

Det er første gang, lærerformanden er topforhandler ved en overenskomstforhandling.

Som formand for Lærerforeningen og for Lærernes Centralorganisation, der også indbefatter bl.a. erhvervsskolelærerne og fri- og efterskolelærerne, og som tidligere som formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg har han været med til mange overenskomstforhandlinger. Men denne gang havde de statsansattes organisationer valgt ham som formand for deres forhandlingsudvalg, CFU.

”Det har været en kæmpe opgave, og jeg vidste jo på forhånd, at der var forskellige uenigheder også på vores egen side af bordet. Så først skulle vi finde nogle kompromiser dér, og bagefter skulle vi forhandle med finansministeren og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og undervejs har jeg hele tiden skulle have mandat fra de forskellige organisationer. Så det har været en kæmpe opgave, men også en spændende opgave," siger han og tiløjer:

"Jeg synes, vi har fået et rigtig godt resultat, så det er jeg faktisk stolt af.”

Fritvalgskonto

Mange privatansatte har via deres overenskomst en såkaldt fritvalgskonto, hvor en del af deres lønsum står, så de selv kan vælge mellem at tage en fridag, når børnene er syge, at få pengene udbetalt eller ind på en pensionskonto.

De statsansatte har ved flere overenskomster forsøgt at få noget lignende, men det har tidligere finansministre sagt nej til. Danmarks Lærerforening har aldrig stillet sådan et krav – ikke fordi man har noget imod at give medlemmerne flere muligheder for frihed, men fordi foreningen ikke synes, den enkelte skal betale for at holde fri, når børnene er syge.  

”Så den fritvalgskonto, vi nu har aftalt på det statslige område, er ikke en kopi af den private model. Den er målrettet det statslige område, og børns sygedage er ikke en del af fritvalgskontoen – de betales af kollektivet. Så den model kunne vi sagtens lade os inspirere af på det kommunale område,” siger Gordon Ørskov Madsen og er altså ikke afvisende over for en lignende model på folkeskoleområdet.

Bedre vilkår for børnefamilier

Han peger på, at den nye aftale kommer til at gøre det nemmere at være børnefamilie.

For når de ringer fra børnehaven eller vuggestuen, at man skal komme og hente et feberhedt barn, så tæller den dag fremover ikke som en barns sygedag. Det er først den næste dag, der tæller, og fremover skal man tælle til tre.

Så ansatte på en statslig overenskomst kan altså fremover tage hjem fra arbejde for at passe sygt barn og så blive hjemme yderligere tre dage, hvis sygdommen varer ved. Og de skal ikke betale af deres egen fritvalgskonto.

Det eneste skår i glæden er, at fri på børns sygedage fortsat ikke en egentlig rettighed.

”Det er jo noget, man i langt de fleste tilfælde finder ud af,” fremhæver finansminister Nicolai Wammen og kalder det ’ret stor forbedring’.

”Vi har været meget optaget af, at vi skal have lettet presset på børnefamilierne, og vi har peget på, at det bør være en ubetinget rettighed,” forklarer Gordon Ørskov Madsen og oplever, at arbejdsgiverne skal have tungtvejende grunde til at nægte en medarbejder med et sygt barn fri .

Mere løn til forsvaret var den store knast

En af de helt store knaster forud for de offentlige overenskomstforhandlinger i år var regeringens meget klare ønske om at give mere i løn til soldaterne i det danske forsvar.

Resultatet blev, at der ud af den samlede statslige ramme på 8,7 procent over tre år er afsat 275 mio. kr. til et ekstra lønløft til forsvaret. Hvordan pengene skal fordeles, skal forsvarets folk nu selv forhandle, men det står på forhånd klart, at korporaler og konstabler procentuelt skal stige mere end officerer.

Hvem der så får mindre, når soldaterne skal have mere, spurgte den ene journalist efter den anden på dagens pressemøde. For der må jo være nogen, der skal betale.

”Det tages ud af den samlede ramme. Det bidrager vi alle sammen til i fællesskab. Det er jo sådan, vi gør, når vi ønsker at prioritere nogle,” fremhæver Gordon Ørskov Madsen.

Når forhandlingerne om den samlede ramme for de kommunale overenskomster går i gang i morgen torsdag, lægger de statslige 8,7 procent traditionelt linjen. Hvad der sker med de 275 mio. soldaterkroner i den sammenhæng, er en del af forhandlingen.