Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerforeningen opfordrer Lizette Risgaard til at gå af: Nu går hun på orlov

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har til aften holdt ekstraordinært møde om hovedorganisationsformand Lizette Risgaards krænkende adfærd over for underordnede.

Det at være tillidsvalgt kommer med et særligt ansvar. Og den adfærd, Lizette Risgaard har erkendt, er uforenelig med at være formand for FH, siger Gordon Ørskov Madsen.

Foto: Augusta Holleufer Jacobsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
5 kommentarer
28. april 2023, kl. 19:31
5 kommentarer

En enig hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening udtrykker til aften mistillid til formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, og hun har ifølge Tv2 netop meddelt, at hun går på orlov fra posten.

Berlingske og Ekstra Bladet har i dag afsløret, at en række unge mænd i fagbevægelsen har oplevet grænseoverskridende adfærd og upassende berøringer fra formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. De fortæller, at de ikke har følt sig seksuelt krænket i de konkrete situationer, men at de ikke kunne sige fra på grund hendes magtposition som formand for organisationen, hvor de enten var ansat. For eksempel fortæller en anonym mand, at han som 26-årig stod på scenen i Arbejdermuseets festsal og sang en sang sammen med Lizette Risgaard, hvor man traditonelt har armen om sidemanden, når man synger:

"Hun flyttede hånden ned på min røv og holdt den der i et vers eller to, mens vi stod og sang", siger han til Berlingske.

”Det at være tillidsvalgt kommer med et særligt ansvar. Og den adfærd, Lizette Risgaard har erkendt, er uforenelig med at være formand for FH. Derfor har vi i Danmarks Lærerforening ikke længere tillid til Lizette Risgaard som formand og opfordrer hende til at trække sig" siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han sidder i forretningsudvalget i FH, som mødtes fredag morgen på Lizette Risgaards eget initiativ.

"Det er en alvorlig sag, og jeg har haft behov for at tænke mig grundigt om og vende situationen med mit bagland", siger Gordon Ørskov i en pressemeddelelse. "Det har jeg nu gjort, og der var en klar tilkendegivelse af, at tilliden er brudt. Nu skal vi sikre, at vi kommer til bunds i omfanget af de her sager, så vi kan sikre, at de ikke gentager sig".

Efter at en række mandlige ansatte i organisationer, hvor hun har været formand, til Ekstra Bladet og Berlingske har fortalt, at Lizette Risgaard har taget dem på bagdelen og på anden måde udvist grænseoverskridende adfærd, har hun i dag sagt offentligt undskyld til de pågældende. Forretningsudvalget i FH besluttede tidligere i dag, at hun kun kunne fortsætte som formand, mens sagen undersøges. Men senere på dagen har flere medlemsorganisationer udtrykt mistillid, således altså også Lærerforeningen.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerforeningen opfordrer Lizette Risgaard til at gå af: Nu går hun på orlov

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS