"Jeg er stærkt betænkelig ved at indføre professionskontrakter på skolerne, sådan som Nordgårdskolens leder ønsker det. Jeg er godt klar over, at det er en særlig opgave at være lærer på en heldagsskole, men når man vil lave en decideret kontrakt, som man kan slå medarbejderen oven i hovedet med, så står jeg af", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening.
Han ser hellere, at heldagsskolerne tager udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings professionsideal om den gode lærer og så tilpasser det i forhold til den enkelte skole. På den måde kan de ansatte finde et fælles mål at arbejde hen imod, uden at de skriftligt har forpligtet sig til at følge en bestemt linje.
"Hvis man skriver under på at man altid vil gøre tingene på en bestemt måde, så blive den enkelte lærers professionelle vurdering sat ud af spil. Der er ikke længere råderum til at håndtere den enkelte situation. Og det skal der være, når man arbejder et sted som Nordgårdskolen", siger Gordon Ørskov Madsen.
Tilføjet 19/1: Rani Hørlyck understreger, at hun ikke har brugt ordet professionskontrakt, men 'professions-ideal'
Lærerforening afviser professionskontrakter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.