Læring i praksis et supplement til kurser.
Sådan udtrykker forfatterne det selv. Et lille hæfte med en række anvisninger og gode råd til, hvordan vi kan blive bedre til at praktisere. For selv om vi kommer på kurser, er det ikke altid let at omsætte et i øvrigt fagligt fremragende kursus til den fortravlede virkelighed. Ved aktionsforskning kan vi kvalificere vores måde at se egen undervisning på altså blive opmærksom på, hvad der er i spil i undervisningssituationen.
Det er teamet, der er basisgruppen, og i teamet opstilles problemstilling og planlægges aktioner, der efterfølgende iagttages. Iagttagelserne danner så rammen om refleksionen, der fører til ny problemstilling. Måske ikke så meget anderledes, end hvis man tidligere har brugt andre modeller for udvikling KIF, smtte, udviklingsspiralen ...
Det altafgørende i hele tankegangen er, at der er handlinger/aktioner bag hele tiden. Og så fastslås det, at et andet vigtigt element er at fokusere. Man kan ikke tage fat på alt på én gang, og det betyder meget, at fokuspunktet er praksisnært.
Det påpeges, at det betyder meget, at man har mulighed for at mødes jævnligt, så handling, refleksion og nye aktioner hænger nogenlunde sammen i den periode.
Afslutningsvis opfordrer forfatterne til, at man ude på skolerne konstruerer sin egen model, der passer lige præcis til den praksis, man selv står i.
Meget overskueligt lille hæfte nærmest pjeceomfang.
Læreres læring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.