Lærerens rolle i skolens hverdag

'Lærerens rolle i skolens hverdag' rummer fire artikler skrevet af forsker og seminarielærer Erik Sigsgaard, direktør for Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling Ivan Sørensen, direktør for Undervisningsministeriets gymnasieafdeling Uffe Gravers Pedersen og Michael Wahl Andersen, Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen, alle med aktuel eller tidligere tilknytning til Danmarks Pædagogiske Institut som forskere. Det er således ikke hvem som helst, der her giver deres bud på lærerens rolle.

Bogen introduceres af direktør i Undervisningsministeriets universitetsafdeling Torben Kornbech Rasmussen med en henvisning til 'Lærerudviklingsprogrammet', som Ole Vig Jensen søsatte i 1995.

Jeg kan vanskeligt undlade at læse bogen som en aktuel kommentar i debatten om den ny læreruddannelse, uanset om dette er tilsigtet af forfatterne eller ej?

Erik Sigsgaards artikel har især småbarnets møde med skolen som fokus. Han problematiserer relevant, og som det er hans vane, institutionaliseringen af børns liv og det særlige voksen-barnforhold, som er konsekvensen. Budskabet er ikke nyt, men vigtigt; børn har rettigheder, også i institutionerne, de voksne må være handlende voksne sammen med børnene, og skolen må være en kooperativ organisation, hvor lærerne er ansvarlige, besluttende og selvstændige.

Det rejser kravet til læreruddannelsen om, at de studerende ikke - som følge af læreruddannelsens institutionalisering - fordummes, men lærer sig frem for at blive belærte, bedømmer frem for at blive bedømt og organiserer frem for at blive organiseret. Forfatteren peger på nødvendige temaer i læreruddannelsen - tilværelsesoplysning, voksenpsykologi, kooperativ selvorganiseringsteori og -praksis samt kultursociologi - nogle lidt andre områder, end de aktuelle skitser til ny læreruddannelse peger på.

Ivan Sørensen redegør i skitseform for de historiske forudsætninger for krav og forventninger til dagens lærer. Gennem en analyse af den seneste folkeskolelov identificeres en række områder, læreren må kunne forvalte, i særlig grad understreges lærerens samarbejdsrelationer - til eleverne, til forældrene, til hinanden og i skolen som organisation. De kvalifikationer, lærere skal være i besiddelse af for at kunne indløse forventningerne og leve op til kravene, formuleres som handleformåen, ledsaget af løbende overvejelser og refleksioner, han skal kunne lide at arbejde med børn, tage dem alvorligt og respektere dem, og han skal intuitivt være i stand til at anvende sin pædagogiske og psykologiske viden. Sammenfattende siger forfatteren: 'Foruden at være kulturskabende, opdragende og samarbejdende skal læreren som den faglige autoritet være garanten for, at eleverne lærer, hvad de formår i skolen, og at de får lyst til at lære mere senere i livet. 'Et signalement af en lærerfaglighed, der kalder på noget andet og mere end 'at fagene styrkes' i læreruddannelsen.

Det er interessant at læse om dagens udfordringer til gymnasiernes lærere. Uffe Gravers Pedersens artikel formidler en række problemstillinger knyttet til gymnasiet som institution, til gymnasieelevernes forudsætninger og til forudsætningerne for gymnasielærernes professionelle forvaltning af deres virke - og peger i øvrigt på nogle af de samme kvalifikationskrav hos gymnasielæreren, som Ivan Sørensen understreger, når det gælder folkeskolelæreren. Som belæg for behovet for at udvikle andre end de faglige kvalifikationer henviser forfatteren til, at gymnasielærerne i de seneste år har lagt et helt enestående engagement i pædagogiske spørgsmål, at de er gået ind i udviklingsarbejder og efteruddannelsesaktiviteter under overskrifterne undervisningsdifferentiering, skriftlig og mundtlig fremstilling, ansvar for egen læring og i supervisionsprojekter.

Bogens sidste artikel er skrevet af Michael Wahl Andersen, Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen. Den har titlen Lærerrollen - fra monolog til dialog, og handler om differentieringsperspektivet i undervisningen. Læreren som model og som partner for eleverne fremhæves. Dialogen mellem lærer og elev må handle om såvel elevens produkt som elevens proces, ligesom det understreges, at lærerpersonligheden udgør en betydelig faktor i elevernes læringsmuligheder. Der efterlyses forskning til belysning af dialogen og lærerpersonligheden.