Lærere underviser i USA-valg: Det fylder i elevernes bevidsthed

”Jeg ved ingenting om Ohio”.

En tydeligt skuffet 9.-klasse-elev har trukket den amerikanske Midtvest-stat i den første øvelse i forløbet om det amerikanske valg. Opgaven er at forberede et produkt og et lille oplæg om staten, og det er tydeligt for engelsklærer Julie Christensen, at eleven nok havde foretrukket en mere ’kendt’ stat som New York, Californien eller Nevada.

”For at være helt ærlig, så ved jeg heller ikke noget”, måtte Julie Christensen stemme i.

”Men det er jo det, vi skal finde ud af nu”.

Julie Christensen er én af sikkert mange lærere, der netop nu er ved at lægge sidste hånd på forløb om det amerikanske valg. For hende er det et oplagt emne. Ikke kun fordi eleverne var med til at vælge det, men også fordi, USA er så stor en del af elevernes liv allerede.

”USA fylder meget for eleverne, især på Tiktok, og nogle af eleverne lyder nærmest som amerikanere. Én elev sagde i dag: ”Er der ikke snart nogle, der bare skyder ham Trump?”. Det er jo udtryk for, hvor ekstremt og polariseret USA er. I hvert fald det USA, eleverne kender. Det bliver spændende for både eleverne og mig at dykke ned i”, siger Julie Christensen.

I Julie Christensens 8. klasse på Vestervangskolen i Herning har alle elever trukket en stat, og meningen er, at eleverne resten af forløbet skal repræsentere den pågældende stat ved debat-øvelser og afstemninger.

Oprigtig interesse og aktualitet

Også Ida Marie Petersen, engelsklærer i 8. klasse på Kirke Såby Skole på Sjælland, er så småt gået i gang med forløbet om USA, i første omgang ved at give eleverne en introduktion til landets historie, kandidaterne og politiske system. For hende kan emnet også noget helt særligt.

”Eleverne er ægte interesserede i USA, og det kan man mærke på dem. Flere stiller spørgsmål og åbner generelt mere munden, fordi deres spørgsmål og nysgerrighed er meget oprigtig”, siger læreren.

”De forstår simpelthen ikke, hvordan et land kan være så polariseret. Kontrasterne er meget store, og på den måde er USA et land, de på én måde kender rigtig meget til gennem sociale medier, men på den anden side er det et land, de ikke helt forstår”, siger Ida Maria Petersen.

Samme refleksion har Julie Christensen, der har observeret, at eleverne har meget forskellig baggrundsviden om USA. Nogle af pigerne i klassen er for eksempel interesseret i den amerikansk-funderede nye feminist-bølge, mens andre forbinder USA med barske ting som skoleskyderier.

Julie Christensen prøver i undervisningen at starte forfra, så eleverne sammen kan få en viden om USA. Derfor fandt hun på øvelsen med at trække en stat, som er ’deres’ resten af forløbet. Det har allerede ført til diskussioner og aha-oplevelser, blandt andet om hvordan staterne ligger i forhold til emner som fattigdom, kvalitet af skolegang og sundhed.

”Det er fedt, når jeg kan mærke, at de pludselig synes noget er spændende, som de slet ikke vidste noget om før. På den måde står de alle lige, når vi begynder, og det er sjovt at se elevernes forskellige tilgange”, siger Julie Christensen.

Eleverne kan som produkt vælge at lave hjemmesider om deres stat. Du kan se et eksempel her eller her.

Anledning til at tale trivsel

Engelsklærer Åge Fjellerup Hansen på privatskolen Det Kongelige Vajsenhus på Nørrebro i København er knap så sikker på, at eleverne bliver særlig fænget af forløbet af USA. Men han har alligevel valgt at gøre det til en del af pensum:

“Vi kommer ikke udenom, at USA betyder virkelig meget for eleverne, det er en stor del af deres liv på internettet, og USA har en kæmpe betydning globalt også. Det er ikke fordi, vi skal lefle for det, men det giver god mening at sætte fokus på så vigtigt et land her op til valget”.

Derudover vil Åge Fjellerup Hansen i sin 6.-klasse sætte gang i en diskussion om, hvordan man taler til hinanden. Engelsklæreren fortæller, at trivsel fylder meget generelt og på hans skole, at man skal tale pænt og ikke mobbe.

“Og så kan eleverne se to voksne mennesker kalde hinanden 'weird' og 'stupid'. Jeg synes, det er en god anledning til at tale om, hvordan man opfører sig. Det skal vi blandt andet gøre i gruppearbejde, hvor eleverne får udleveret forskellige citater og skal så tale om, hvordan det passer ind i, hvordan de synes, man skal tale til hinanden”.

”Det var jo det, vi lige talte om!”

Både Ida Marie Petersen og Julie Christensen har mærket en klar tendens til, at eleverne netop på grund af deres nysgerrighed og store kendskab til landet siger mere i timerne, når det handler om USA. I hvert fald ved én til én-øvelser og i gruppearbejde. Og så giver det pote at arbejde med et emne, der er så aktuelt.

For eksempel fortæller Julie Christensen, at især drengene havde undret sig meget over, at Joe Biden kunne og måtte være præsident, når han er så gammel. Det havde de talt en del om i klassen. Og pludselig trak Joe Biden sig fra valgkapløbet netop på grund af alderen.

”Eleverne var begejstrede, for ’det var jo det vi lige talte om!” Det er det fede ved at have om et emne, hvor der sker utrolig meget lige her og nu”, siger engelsklæreren.