Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere underretter for lidt

Seks ud af ti lærere har haft med omsorgssvigtede børn at gøre, som de føler, de burde have underrettet myndighederne om. Lærerne fortæller om dårligt samarbejde med de sociale myndigheder og frygt for at miste barnets tillid

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. juni 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærere har ifølge loven en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn er omsorgssvigtet. Alligevel svarer 59 procent af lærerne i en undersøgelse gennemført af månedsmagasinet Undervisere, at de har oplevet problemer, som de efterfølgende har tænkt burde have resulteret i en underretning.

Undervisere nr. 6 2007

Pædagogisk psykologisk konsulent John Aasted Halse peger på, at lærerne skal tage deres ansvar som frontmedarbejdere meget alvorligt.

»Vi har en second to none-mulighed i Danmark for at fange de børn, der har det dårligt, fordi stort set alle er i daginstitutioner og skole. Men der er en for høj grad af sendrægtighed i forhold til at anmelde. Og den bliver forstærket af, at mange lærere, når de har taget det tunge skridt, det er at underrette, oplever, at der ikke sker noget«.

Sekretariatschef i Børnerådet Annette Juul Lund kalder lærernes tøven »hensynsbetændelse«.

»Man vil ikke ødelægge samarbejdet med familien, og så er det meget sjældent, at det er barnets tarv, der kommer i første række. Det er utrolig trist, hvis lærerne ikke tager udgangspunkt i det, der er bedst for barnet. De har måske de bedste intentioner, men det kan også være svært at komme igennem til socialforvaltningen«.

I Danmarks Lærerforening er man opmærksom på problemet.

Alligevel mener hovedstyrelsesmedlem i DLF Birgitte Baktoft, at 59 procent er »overraskende mange«.

Birgitte Baktoft arbejder for et bedre samarbejde mellem socialrådgivere og lærere, og hun mener, at blandt andet angsten for forældrenes reaktion og oplevelser af, at skolelederen eller de sociale myndigheder ikke går videre med underretningerne, holder lærerne tilbage.

»Vi har ikke de redskaber, der skal til for at få sat den meget vanskelige samtale på dagsordenen«, siger hun. |

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere underretter for lidt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS