Lærere står for elevers medicin: "Der er en stemning på skolen af, at vi er sammen om det"

På Kibæk Skole i Herning er elevernes medicin, for eksempel til ADHD, opbevaret forsvarligt i bokse i de forskellige afdelinger.

Her er indlægssedlerne tydelige med doser og tidspunkter. Udenpå ligger en seddel med et skema, hvor de voksne skriver under, når de har udleveret medicin til en elev. Det gør, at skolens personale ikke skal være bange for at glemme det eller for at gøre noget forkert.

Samtidig har alle involverede lærere fået instruktion og vejledning i de mere komplicerede opgaver som for eksempel monitorering af blodsukker og generel assistance til elever med diabetes.

Ledelsen sørger også for at indkalde årgangsteam til fællesmøder, når der er en ny elev med et medicinsk behov, som personalet skal være obs på. Og så bliver der løbende talt om, hvordan det går med de elever, der har en diagnose, som kræver medicinsk overvågning eller behandling i skoletiden.

Derfor føler udskolingslæreren Henrik Borré sig aldrig alene med ansvaret for en elev, der kræver særlig ”medicinsk” hjælp fra lærerne.

”Der er en stemning på skolen af, at vi er sammen om det, og at vi lykkes med det i fællesskab. Man står aldrig alene, det har ledelsen sørget for ved at være meget tydelig om, hvordan vi skal gøre, og at hver og en skal være godt instrueret, ikke bare klasselæreren”, siger Henrik Borré, der underviser i dansk, tysk og historie.

Viden er lig med tryghed

Henrik Borré fortæller, at det sker ret jævnligt, at en elev har en diagnose eller sygdom, der kræver lærernes hjælp. ADHD-medicinen skal han eller en kollega for eksempel hjælpe med at udlevere til de rette elever dagligt på bestemte klokkeslæt. Alligevel fylder det ikke specielt meget i hans hoved.

”Det fungerer bare, fordi der er styr på det. Der er nok andre ting, jeg ser som større udfordringer i løbet af en skoledag. Men jeg ville nok have det anderledes, hvis jeg følte mig alene om opgaven. Hvis jeg skulle stå der i klassen og have ansvaret for en elevs medicinering og sygdom, som de andre voksne ikke var blevet instrueret i. Så bliver det skræmmende og utrygt”.

Henrik Borré er glad for, at ledelsen har prioriteret at klæde lærerne godt på i forhold til elever med sygdomme og diagnoser, oftest ADHD eller diabetes. Og for ham er det naturligt, at skolen tager opgaven på sig.

”Medicineringen er der for at hjælpe barnet eller det unge menneske. Selvfølgelig skal man som lærer også hjælpe med det”, siger han.