De skoler, der har søgt om dispensation, ønsker i stedet, at elevens lærere ud fra en helhedsvurdering beslutter, hvad der skal omtales i elevplanen.
Og det får de pågældende skoler nu lov til at prøve af. Dog kræver Undervisningsministeriet, at alle fag overvejes, når lærerne laver elevplanerne. For at dokumentere, at det sker, skal alle elevens lærere underskrive planen. Desuden skal lærerne lytte til forældrenes ønsker om, hvilke fag der bliver omtalt i den enkelte elevplan.
Ret til at udfordre reglerne
Dispensationerne er givet som et led i regeringens såkaldte udfordringsret, hvor folkeskoler som et forsøg kan fritages for nogle af de gældende regler og afprøve nye, lokale måder at gøre tingene på.
104 havde søgt om dispensation fra de gældende regler.
Undervisningsminister Bertel Haarder er glad for, at der har været så stor interesse for at udfordre reglerne, og han ser frem til resultaterne af de mange forsøg.
"De skal sammen med de øvrige initiativer i regeringens afbureaukratiseringsprogram medføre, at vi får fjernet unødvendigt bureaukrati og i stedet får fokus på undervisningen og alt det gode, der foregår rundt omkring på skolerne", siger Bertel Haarder.
Bondo: Mindre bureaukrati omkring elevplaner
Også i Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen glad for, at så mange kommuner og skoler har søgt om dispensation. Anders Bondo mener, at der er behov for lovændringer på området, og at dette er en måde at synliggøre behovet på. DLF har opfordret skolerne til at søge dispensation, selv om skolerne har fundet måder at klare de mange nye regler på.
"Det er glædeligt, at vi har fået synliggjort behov for en friere og langt mindre bureaukratisk tilgang til elevplaner. Jeg håber, at det kan være afsæt til, at politikerne på længere sigt helt fjerner de stramme regler, der opleves som en barriere i arbejdet med at følge op på og forbedre undervisningen for den enkelte elev, så det i højere grad kan afgøres på den enkelte skole, hvordan man bruger elevplaner," siger Anders Bondo til dlf.org.
Udfordringsretten fortsætter indtil udgangen af 2011, hvor forsøgene skal evalueres. Skoler og kommuner kan stadig søge om nye og enklere måder at gøre tingene på i anden omgang af udfordringsretten.
Lærere slipper for at lave elevplaner i alle fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.