Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere skal betale 1000 kr. hver for aktion med elevplaner

Der er faldet dom i sagen om en gruppe lærere fra Frederiksberg, Albertslund og Hillerød, der sidste år truede med at nægte at lave elevplaner. Hver lærer skal betale 1000 kroner, mens Frederiksberg Lærerforening skal betale 150.000 kroner.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
2. april 2008, kl. 15:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærernes advokat Peter Breum er meget overrasket over dommen.

"Jeg er forbløffet over, at de enkelte lærere er blevet pålagt en bod. Der var jo ikke sket nogen skade i og med, at man ikke har overskredet fristerne for at aflevere elevplanerne. Derfor er det underligt, at man idømmer bod i den her situation".

Frederiksberg Kommunelærerforening indrykkede sidste år i marts en halvsides annonce i Politiken under overskriften "Vil du arbejde gratis 2 uger om året - så bliv lærer på Frederiksberg". Annoncen blev efterfulgt af flere annoncer i lokalaviser og lærerne uddelte kampagnemateriale på gaderne, opslog plakater på centrale steder og gik med kampagne-T-shirts.

Elevplanerne blev i stor stil diskuteret på Frederiksberg Lærerforenings generalforsamling, hvor de tillidsvalgte på opfordring fra deltagerne forlod salen en periode, sådan at resten af deltagerne kunne diskutere reaktionsmuligheder.

En gruppe lærere sendte desuden et brev til undervisningsministeren, Frederiksbergs borgmester, skolelederne og forældrene, hvor der blandt andet stod:

"Det fremgår tydeligt, at Frederiksberg Kommune viser en manglende interesse i at indgå i et forhandlingssamarbejde om løn for en ny obligatorisk opgave. På baggrund af denne manglende interesse har lærerne på Frederiksberg besluttet ikke at udarbejde elevplaner, før kommunen afsætter de nødvendige ressourcer til udarbejdelsen af disse".

Lærernes Centralorganisation gav Frederiksberg Kommunelærerforening pålæg om at meddele medlemmerne, at de var forpligtet til at udarbejde planernen, og at en vægring var overenskomststridig.

Lærere i Albertslund og Hillerød besluttede sig for at følge Frederiksberglærernes eksempel og sætte udarbejdelsen af elevplaner i bero.

I Kommunernes Landforening anså man lærernes protester for et klart brud på fredspligten. KL indklagede derfor lærerne og Frederiksberg Lærerforening for Arbejdsretten og krævede en bod på 100 kroner per lærer for hver arbejdsdag, vægringen varede.

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Lærerforening blev 19. april enige om en måde at udarbejde elevplaner på, og samtlige lærere erklærede sig derefter parate til at udarbejde planerne.

Lærernes aktioner kan ifølge advokat Peter Breum ikke sammenlignes med en almindelig arbejdsvægring, og det bekræfter arbejdsretten også i dommen. Når lærerne alligevel er blevet idømt en bod på 1000 kroner, mener Peter Breum, at det handler om signalværdi.

"Jeg kunne forestille mig, at det, der bliver lagt vægt på er, at man ikke kan sige, at man ikke vil følge en overenskomst, og så tro, at det er gratis. Det er signalet og ikke den faktiske udførelse af arbejdet, der er det krænkende".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere skal betale 1000 kr. hver for aktion med elevplaner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS