Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere overser synsproblemer hos hørehæmmede børn

Langt de fleste hørehæmmede børn er i dag enkeltintegreret i folkeskolen, enten med cochlear implant eller almindeligt høreapparat. Op mod 60 procent af dem enten har eller får også problemer med synet, men det er de færreste lærere klar over.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
3. januar 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Før man begyndte at indoperere cochlear implant gik børnene typisk i døveskole, hvor alle elever i 1. klasse blev sendt til øjenlæge. Det gentog sig yderligere to gange i skoleforløbet.

Center forDøvblindhed og Høretab

I dag integreres børnene i den almindelige undervisning, og de færreste lærere er klar over, at 40 til 60 procent af de hørehæmmede børn desuden har problemer med synet. Det spænder lige fra brydningsfejl, som kan afhjælpes med briller, til egentlige alvorlige øjensygdomme.

Børnene kan ikke se, hvad der står på tavlen

Det gør det ikke nemmere for lærerne, at synsproblemerne ofte udvikler sig over tid og derfor kan være vanskelige at opdage. Men lærerne kan blandt andet lægge mærke til barnets sproglige udvikling.

"Kombinationen af synsproblemer og selv en lille hørenedsættelse kan gøre det svært for barnet at aflæse signaler hos andre mennesker, og derfor får det ikke så finde nuancer i sit eget sprog", fortæller Bente Ramsing fra Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg. Hun er en af de 14 konsulenter, der rådgiver på landsplan om nedsat hørelse og nedsat syn hos børn og voksne.

Barnet får svært ved at gribe en bold

Et andet tegn er, at barnet har svært ved at se, hvad der står på tavlen, når det er halvmørkt og i skarpt sollys. Eller at det løber ind i ting under leg eller trækker sig fra leg med andre børn.

"Når synsfeltet snævres ind, får barnet både svært ved at gribe en bold og ved at se de andre børn lege i periferien. Derfor bliver nogle børn meget stille. Det kan også være, at det ellers velfungerende barn pludselig bliver aggressivt eller meget ked af det. Det skyldes, at der er ting, barnet ikke længere kan eller skal anstrenge sig meget for at kunne", siger Bente Ramsing.

Lærere skal tilkalde en ekspert

Fordi lærere ikke har fået øje på synsnedsættelsen, tror de ofte, at børnene har indlæringsproblemer eller er dårligt opdraget. Men det er muligt at hjælpe børnene, og det kræver, at der kommer en ekspert ind over.

"For seende er det en logisk slutning, at et synshandicappet barn har brug for et stort tv. Men faktisk har barnet brug for et mindre tv, fordi synsfeltet ikke er så stort. Den slags er svært at regne ud, så frem for selv at eksperimentere skal lærerne tilkalde en af os konsulenter", siger Bente Ramsing.

Konsulenten laver en udredning af barnet og henviser til en øjenlæge på Kennedy Instituttet i Glostrup.

"Almindelige øjenlæger laver ikke en grundig undersøgelse af nethinden og ser i øvrigt heller ikke alvorlige øjensygdomme så tit. Men i Glostrup er de specialister i øjensygdomme og ved, hvad de skal kigge efter, også i et mørkt øje på et tosproget barn, hvor det er vanskeligere at se årer og misdannelser", siger Bente Ramsing.

Konsulenten giver gode råd

Konsulenten ser også på, hvordan barnets problemer kommer til udtryk i praksis og kan rådgive om, hvor barnet skal sidde i klassen, i hvilken afstand læreren helst skal til det tale fra, og om barnet skal have forstørret sider fra lærebøgerne.

"Vi kan også fortælle, hvordan læreren orienterer de andre børn om, at deres kammerat har brug for særlig støtte, både socialt og i undervisningen", siger Bente Ramsing.

Mange uopdagede børn rundt om i klasserne

Det anslås, at der i Danmark er omkring 1.300 hørehæmmede børn i skolealderen. Baseret på en engelsk undersøgelse har 600 af dem også problemer med synet. Af dem kan 450 klare sig med et par briller, mens resten har mere alvorlige øjensygdomme. Men konsulenterne har kun fat i 10-15 af dem. Altså blot hver tiende.

"Vi skal hjælpe de andre også, for det påvirker barnets identitet, når ingen har fået øje på synsnedsættelsen. Og det gør ikke noget, at lærerne kalder os ud én gang for meget, for vi sender under alle omstændigheder barnet til øjenlæge. Skulle det vise sig, at nok har eleven synsproblemer, men ikke en alvorlig øjensygdom, kan han få de briller, han har brug for", siger Bente Ramsing.

Nordjysk center yder landsdækkende hjælp

Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg er en landsdækkende service med driftsoverenskomst med Region Nordjylland.

Har man mistanke om, at en hørehæmmet elev også har nedsat syn, kan man kontakte centret. Dog skal forældrene være indforstået. Forældre kan også selv kontakte centret.

Læs mere om centret via linket til højre.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere overser synsproblemer hos hørehæmmede børn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS