Lærere overlader læringen til eleverne

»Underbrug af læringssituationer«. Sådan har en gruppe norske forskere døbt det, de så i et stort forskningsprojekt som opfølgning på Norges middelmådige Pisa-resultater. Undervisningen i en række norske 9.-klasser blev videooptaget med tre små ubemandede kameraer, og på baggrund af optagelserne konkluderede forskerne, at lærerne i alt for høj grad overlod det til eleverne at lære noget.

»I almindelighed er der megen aktivitet og elevengagerende aktiviteter. Men mange situationer synes at mangle fokus, retning og ikke mindst lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering. Elevopgaver og aktiviteter bliver ofte stående som enkelthændelser og bliver i lille grad sat ind i en større kundskabsmæssig, faglig og/eller teoretisk ramme«, hedder det i den afsluttende rapport fra Pisa-plus-projektet.

I alle klasserne var der i høj grad rum til, at eleverne tog initiativ til de faglige samtaler i klassen. Men forskerne observerede ikke ret ofte, at læreren benyttede lejligheden til at uddybe det emne, eleverne tog op, og sætte det i sammenhæng med tidligere læring.

I alle klasselokalerne var der et bredt repertoire af forskellige typer undervisningsaktiviteter med lærerstyret klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde som de mest udbredte. Men hvor der i faget norsk var stor variation og bredde, viste det sig, at naturfagene var mest præget af klasseundervisning. I forhold til forventningen om naturfag som eksperimenter i et laboratorium var der meget lidt gruppearbejde. I gennemsnit udgjorde praktisk naturfag en tiendedel af undervisningstiden i de videooptagede timer. Og i matematik var vekselvirkningen mest mellem lærerens gennemgang i klassen og elevernes individuelle opgaveløsning. Videooptagelserne viser ifølge rapporten »et påfaldende fravær af læringssituationer, hvor eleverne afprøver eller udforsker et fagligt problem i fællesskab«.

Pisa+-klasserumsforskningen bekræfter ifølge forskerne den tolkning, man også har gjort i de norske Pisa-rapporter: Et svagt »læringstryk«, og at eleverne mødes af svage krav til deres indsats. Der er en tendens til en »tilbagetrukket lærerrolle«.

Forskerne har også interviewet elever og lærere og konkluderer blandt andet, at norsklærerne mangler uddannelse i ny forskning om læsestrategier og læseforståelse og selv påpeger dette hul i deres viden. Der blev læst meget i de timer, som blev videofilmet, men det var læsning med henblik på elevernes egen skrivning eller opgaveløsning, ikke læsning for læsningens skyld. Der var mange gode samtaler om skriveprocessen, men ikke tilsvarende samtaler om læsning, beskriver forskerne. Observationerne går på læsning, matematik og naturfag, fordi det er de tre fag, som testes i de internationale Pisa-undersøgelser.

»Pisa+: Lærings- og undervisningsstrategier i skolen« (projektleder Svein Lie), forskningsrådsprogrammet KUL, Kunnskap, utdanning og læring, kan hentes på Pisa+'s hjemmeside - www.pfi.uio.no/forskning/forskningsprosjekter/pisa+