”Det er et stort beløb, men det overrasker mig ikke.”
Politikerne afsætter fire milliarder for lidt om året på folkeskolen, hvis den skulle følge den økonomisk udvikling i samfundet, viser en ny beregning, som økonomiprofessor Nina Smith har lavet for Folkeskolen.
At beløbet er så højt, kommer ikke bag på lærerformand Gordon Ørskov Madsen, men han kalder det samtidig "ret vildt".
"Som borgere får vi flere og flere penge mellem hænderne, men vi oplever det stik modsatte, når vi bevæger os ind på folkeskolens matrikel," siger han.
Der lød noget af et kursskifte fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge.
For fra gennem hele sin ministerperiode at have understreget, at der aldrig er givet så mange penge pr. elev, lød det pludselig fra undervisningsministeren, at økonomien til folkeskolen slet ikke er fulgt med velstandsstigningen. Og det frustrer ham ”ad helvede til.”
Og den meldingen glæder lærerformanden.
”Det er befriende, at ministeren er så ærlig her. Jeg håber, at det kan brede sig til hele den politiske virkelighed på Christiansborg, og at det indbefatter, at der bliver handlet på det,” siger Gordon Ørskov Madsen.
”Vi har forsøgt at fortælle det her igennem mange år, men nu har vi også fået sat tal på. Så vi får bedre og bedre argumenter for at skabe handling på det,” tilføjer han.
Derfor forældrene ikke forstår
Samme reaktion lyder fra skoleledernes formand Dorte Andreas.
”Jeg blev naturligvis meget glad, da jeg hørte ministeren. Det er noget, vi har sagt meget længe, så det er dejligt, at der nu bliver lyttet,” siger hun.
Ifølge hende er konsekvenserne af det økonomiske efterslæb meget håndgribelige ude på skolerne.
”Når forældrene ikke forstår, hvorfor vi ikke kan give den nødvendige hjælp, renovere toiletterne, skaffe bøger nok og alle de her ting, så er det præcis et billede af, at investeringerne i folkeskolen slet ikke er fulgt med samfundsudviklingen,” siger hun.
Der er masser af områder, hvor vi kunne skabe en langt mere spændende skole, der kunne appellere langt bedre til vores elever, end den vi gør i dag
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
Efterslæbet er større end de 4 milliarder
Selvom et potentielt årligt økonomisk løft i omegnen af fire milliarder vil være historisk stort, påpeger Dorte Andreas, at det ikke vil råde bod på det store efterslæb.
”Det vil være interessant, hvis nogen også laver en beregning på, hvornår kurven knækkede, så skolen begyndte at sakke efter samfundsudviklingen, og hvor mange penge det i alt drejer sig om. Kunne vi få tilbagebetalt nogle af alle de midler, tror jeg, at vi ret hurtigt kunne se en stor forandring af skolen,” siger hun.
Vi ved, at vi går ind i et folketingsvalgår. Kan det være med til at ødelægge det momentum, ministeren har åbnet for?
”Det kan det godt, men det kan også være med til at forstærke det, hvis vi kan lykkes med at sætte den her dagsorden. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Vi vil kunne genskabe troen på folkeskolen og dermed også knække kurven i forhold til søgningen til fri- og privatskolerne
Dorte Andreas Formand for Skolelederforeningen
Skolelederformanden håber også på, at alle Folketingets partier forstår alvoren og vil sætte fokus på det i den kommende valgkamp.
”For ellers kan jeg godt frygte, at det kunne være en gratis omgang at sige så tæt på et valg,” siger hun.
Ifølge Dorte Andreas er det ekstra vigtigt i en tid med så meget uro i verden.
”Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i forhold til demokrati og fællesskab. Det vil være et kæmpe svigt, hvis politikerne ikke indser det. Folkeskolen er lige så vigtig som forsvaret, hvis du spørger mig.”
Så meget vil vi kunne gøre
Ifølge lærernes formand vil det skabe en langt bedre folkeskole, hvis politikerne løfter økonomien op på samfundsniveau.
”Det vil kunne skabe nogle langt bedre fysiske rammer og give langt bedre mulighed for mere undervisningstid med to lærere. Vi vil kunne bevæge os væk fra klasserummets 45 kvadratmeter og skabe undervisningsrum andre steder. Vi vil kunne tage ud på virksomheder og ud i naturen. Undervisningen vil blive meget mere varieret. Vi vil kunne lave meget mere af det, lærere og ikke mindst elever og deres forældre efterspørger, men hvor mange lærere i dag føler sig fastlåst til at gøre tingene på samme måde, fordi rammerne ikke er til det,” siger han.
Gordon Ørskov Madsen peger på et eksempel som den igangværende fornyelse af fagene, som han mener vil få langt større gennemslagskraft, hvis ”der bliver råd til at gøre noget ved rammerne.”
Og så mangler der ifølge lærerformanden eksempelvis massive investeringer i forbindelse med indførslen af teknologiforståelse som nyt fag i skolen.
”Der mangler ressourcer til at udvikle faget og transformere det faglige indhold i faget til god undervisning. Det kræver både materialer, og at lærerne dygtiggøres til det.”
”Der er masser af områder, hvor vi kunne skabe en langt mere spændende skole, der kunne appellere langt bedre til vores elever, end den vi gør i dag,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Kunne genskabe troen på folkeskolen
Skoleledernes formand ser også et stort potentiale ved et løfte i milliardklassen. Ligesom lærernes formand peger hun på, at skolerne vil kunne løfte de fysiske rammer til et helt andet niveau.
”Vi vil kunne sørge for, at vi har ordentlige læringsmaterialer, bøger, digitale devices og også ordentlige toiletforhold,” siger hun.
Ifølge Dorte Andreas vil midlerne også kunne sikre nok lærere til, at eleverne kan få den støtte, de har brug for.
”Det vil også give medarbejderne nogle ordentlige arbejdsvilkår, som faktisk giver dem mulighed for at støtte og hjælpe eleverne,” siger hun.
Et sådan løft vil ifølge skolelederformanden føre til, at folkeskolens almen del vil kunne rumme mange flere elever, så færre får behov for et specialtilbud.
”Vi vil kunne genskabe troen på folkeskolen og dermed også knække kurven i forhold til søgningen til fri- og privatskolerne,” siger hun.
Lærere og ledere: Det er det her, vi hele tiden har sagt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.