Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere ønsker mere ledelse

Det er en myte, at lærere stejler, når de hører ordet ledelse. De vil gerne ledes, og det skal en ny arbejdstidsaftale hjælpe med til,siger DLFs formand Anders Bondo Christensen

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
28. maj 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Budskabet fra OECD om, at skolelederne skal ud blandt lærerne, er som taget ud af DLFs forslag til en ny arbejdstidsaftale, mener formand Anders Bondo Christensen.

Folkeskolen nr. 22 2004

»Det ser ud, som om OECD har skrevet af efter mine udtalelser, for vi vil netop sikre, at skolelederne får tid til at beskæftige sig med lærernes undervisning frem for at styre skolens resurser. Det er ikke så lidt tid, de bruger på at forhandle«, siger Anders Bondo.

Skolelederne skal ikke optræde som store guruer, der kommer med færdige løsninger. Men ved at deltage i teamsamtaler og gå ind i de overvejelser, der ligger bag lærernes undervisning, kan de hjælpe lærerne med at højne det faglige niveau. Og så skal skolelederne deltage i undervisningsforløb, mener Anders Bondo.

»De skal gå ind i og se, hvad der sker, så de kan inspirere og udvikle lærerne. De skal vide, om lærerne er på rette vej. Det er langt mere interessant end centrale test, for vi kan alligevel aldrig måle alt det, vi skal i skolen«.

Anders Bondo fik selv overværet sin undervisning, da han var nyuddannet lærer.

»Min skoleleder havde ikke forstand på fysik, men på undervisning, og hans spørgsmål gav mig mulighed for at diskutere de ting, der var svære. Det var både en kolossal styrke og en lettelse for mig«.

OECD peger blandt andet på, at danske lærere får utilstrækkelig efteruddannelse. Også her kan skolelederne drage nytte af samtalerne med lærerteamene og af at være til stede i timerne.

»Han kan bedre vurdere, om det er efteruddannelse, der skal til for at øge kvaliteten, når han kender undervisningen«, siger Anders Bondo.

Lærere er kritiske

Når lederen interesserer sig for undervisningen, stiger lærernes engagement, mener Anders Bondo og afviser, at lærere er resistente over for ledelse.

»En god leder kan få ethvert lærerkollegium til at fungere. Lærere stiller store krav til deres ledere, fordi de ved noget om ledelse fra deres arbejde i klasserne. Det kan være grunden til, at lærere er mere kritiske over for dårlig ledelse end andre faggrupper«.

Han kalder det bekvemt for kritikere at holde fast i myten om lederresistente lærere, for på den måde får lærerne indirekte skylden for OECDs kritik.

»Det handler ikke om at placere skyld. Det er langt vigtigere, at vi tager fat i problemerne«, siger Anders Bondo.

folkeskolen@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere ønsker mere ledelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS