Torsdag den 10. september bliver nok en af de dage, Magnus Heunicke vil huske.
For som i tiden under corona og opgaven som sundhedsminister står han i eftermiddag igen i Statsministeriet side om side med Mette Frederiksen (S) på et krisepressemøde.
Forskellen er, at denne gang handler det om folkeskolen. For oven på tirsdagens nedslående Pisa-resultater, skal der nu handles.
Skolen fylder allerede i regeringsgrundlaget, men endnu mangler skoledanmark svar på, hvor mange penge regeringen egentlig vil tildele folkeskolen, og hvornår skolerne kan se frem til hjælpen.
Som optakt til pressemødet havde han inviteret sig selv på skolebesøg på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg for at tale med lærere og skolens leder om, hvad der kan være årsagen til de faldende faglige resultater. Og i aften har han inviteret forældre til, hvad han har døbt Danmarks største forældremøde.
Lærere: Vores tid bliver slugt af få elever
Så da den stadig forholdsvis nye undervisningsminister klokken 7.00 trådte ind ad døren til personaleværelset, blev han mødt af 20 lærere, der sad klar til at klæde ham på med input fra skolens virkelighed.
Og der gik ikke ret mange øjeblikke, før de fremmødte lærere havde slået fast, at der ikke findes én årsag til de faldende Pisa-resultater.
Men igen og igen præsenterede de ham for eksempler på, at de oplever at have for lidt forberedelsestid til at kunne lave den undervisning, de gerne vil.
”Vi lærere brænder for alle elever, men vi oplever i stigende grad, at al vores forberedelse bliver slugt til en meget lille gruppe elever, der har det svært. Derfor har jeg sjældent tid til at forberede fede forløb, og det dræner os på energien,” fortalte en kvindelig lærer med 25 års erfaring.
Hun oplever, at det især er noget, der presser de yngre lærere, fortalte hun.
”Det er nok nemmere for en erfaren lærer, som er tydelig og kan skabe ro fra dét øjeblik, man træder ind i klasselokalet. Men jeg ser lærere, der bliver usikre, når de ikke føler, at de har forberedt sig godt nok,” sagde hun.
Det faglige har fået mindre plads
Hun blev suppleret af en anden erfaren lærer, som fortalte, at hun ikke føler, at hun har samme mulighed for at brænde igennem som lærer som tidligere.
”Jeg startede som lærer, da vi fik den første Pisa-måling, og en af de største forskelle fra den gang til nu er helt klart, at vi har mindre tid til forberedelsen. Dengang lavede jeg rigtigt mange fede projekter og gik hen på lossepladsen for at samle materialer. Der var meget mere tid til at lave det, man brændte for”.
Undervisningsministeren kunne også flere gange notere sig et ønske om, at faglighed kan fylde mere.
”Jeg kan ikke huske en eneste pædagogisk dag de senere år, som ikke har handlet om inklusionsopgaven på en eller anden måde. Det har taget fokus fra den glæde, det er at undervise i et fag”, fortalte en mandlig lærer.
For mange individuelle hensyn
Undervisningsministeren fik også flere fortællinger om, at eleverne har sværere ved at koncentrere sig i timerne. Og at de i langt højere grad end tidligere har en opfattelse af, at de selv kan vælge til og fra i undervisningen.
En af lærerne fortalte blandt andet, at der kun er syv ud af hendes klasse på 24 elever, der ikke har en aftale om særlige hensyn.
”Kun syv elever, der ikke har en særaftale?” indskød ministeren overrasket.
Det kan også mærkes i forhold til, at eleverne har flere krav til undervisningen, lød det fra en lærer.
”Man møder tit elever, der er blevet forvænte og siger: ’Vi skal lige have en lufter eller en brainbreak’. Bevægelse er godt, men det kan være med til at bryde den fordybelse, man egentlig gerne vil have skabt i skolen,” forklarede en kvindelig lærer.
Og det er ikke kun krav fra eleverne, der fylder. Flere af lærerne pegede også på, at de står med en forældregruppe, der har mindre respekt for skolen.
”Forældrene har fået at vide, at de skal sige farvel til deres børn ude ved indgangen, fordi det giver en bedre stemning og start på dagen. Alligevel ser vi 10 forældre, der går med ind i klassen, og børnene græder og skal hives fra deres forældre,” lød det blandt andet fra en indskolingslærer.
Lærerformand: Overskuddet mangler
Efter 40 minutter fik lærernes formand Gordon Ørskov Madsen mulighed for at opsummere, hvordan han havde hørt lærernes mange input.
”For mig står der én overskrift tilbage efter i dag, og det er manglende overskud. Det kræver noget helt andet af skolen i dag, end det gjorde for 20-25 år. Og det har vi som samfund ikke givet skolerne mulighed for at kunne håndtere.”
Lærerformanden pegede især på, at lærerne skal bruge rigtigt meget tid på kommunikation med utilfredse forældre.
”Der er rigtigt meget, der drukner i fnidder. Vi mangler mere tydelighed overfor omverdenen, eleverne og forældrene, og det koster en masse tid og kræfter at etablere. Og det skal vi have opbakning til. Det tror jeg er helt afgørende, hvis samfundsinstitutionen folkeskolen skal overleve”.
Det mødte opbakning fra skoleledernes formand, der også var inviteret med på skolebesøget.
”Vi er nødt til at tage skolen tilbage. Vi skal prioritere at gøre det klart, hvad skolen er. Og vi skal hjælpe forældrene med at forstå, hvad der er skolens opgave,” sagde Dorte Andreas.
Heunicke: Pengene skal bruges klogt
På vej ud havde undervisningsministeren tid til en kort kommentar til Folkeskolen.
Hvordan kan du hjælpe lærerne, der siger, at de mangler tid og overskud til at lave den gode undervisning?
”Jeg kan ikke sige noget konkret før pressemødet, men skolen skal have flere penge, og de skal bruges klogt.”
”Jeg vil sikre mig, at når vi investerer i folkeskolen, så sker det på en måde, hvor det er det løft, der skal til, og det ikke kommer bag på parterne og lærerne. Men som vi også kan høre fra lærerne, så er det vidt forskelligt, hvad skolerne har brug for. Så vi skal også have en tro på, at man lokalt ved, hvordan man bruger pengene bedst.”
Hvad kan du som minister gøre for at bakke lærerne op om skolens rolle over for forældre og omverdenen?
”Jeg tror, at det handler meget om den måde, vi taler om folkeskolen, og om at tale med lærerne og forældrene. Det vil jeg gøre, hvad jeg kan for. Vi taler meget om børnesyn, men jeg synes, at vi bør tale mere om skolesyn. Og dér synes jeg, at det er meget klart defineret i formålsparagraffen. Det er faktisk fuldstændigt klart, hvad formålet er. Det kan være, at vi skal tale mere om formålsparagraffen.”
Lærere mødte tidligt for at klæde Heunicke på, inden han løfter sløret for regeringens redningsplan
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.