Lærere må gerne drøfte nationale test offentligt

"Det er ikke godt nok, at lærerne kan diskutere dem med hinanden i deres team. De konkrete opgaver skal også kunne debatteres på for eksempel DPU og læreruddannelserne", sagde Det Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved under samrådet.

Hun bad også ministeren svare på, om en skole kan invitere en lokal politiker eller en forsker ind på lærerværelset, for at diskutere indholdet af de nationale test.

Diskussion af opgaver skal være relevant

Som udgangspunkt må lærerne ikke diskutere indholdet af de nationale test med nogen uden for skolen, lød svaret fra undervisningsministeren. Men der kan være undtagelser, uddybede Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker.

"Hvis det er fagligt relevant i det konkrete tilfælde og i forbindelse med en intern evaluering, så er det i orden at invitere nogen udefra", sagde han til folkeskolen.dk efter samrådet. Men det skal være i forbindelse med en faglig og ikke en partipolitisk debat.

Jelved vil have åbenhed

Haarder argumenterede for, at indholdet af opgaverne i de nationale test ikke må ikke blive offentligt kendt, fordi opgaverne skal kunne genbruges flere år.

"Opgaverne er fortrolige, og hvis de bliver alment kendte, mister de deres værdi som pædagogisk redskab. Man vil også i højere grad indrette undervisningen mod testene", sagde han.

Desuden er et stort arbejde at udvikle opgaverne, og derfor vil det være uholdbart, hvis de bliver offentligt kendt.

Det er Marianne Jelved ikke enig i. Hun mener ikke, alle opgaver skal offentliggøres hvert år, men så gerne, at et udsnit af dem blev offentlige, så de kunne diskuteres åbent.

"Mit ønske er, at hvis man laver test, skal man kunne diskutere dem og blive klogere. Jo mere åbenhed, der er om testene, jo mindre vil lærerne indrette undervisningen efter dem", sagde hun.

Frygt: Landsgennemsnit vil føre til rangordning

Ved samrådet kritiserede både Vigsø Bagge og Jelved også, at landsgennemsnittet af resultaterne fra de nationale test bliver offentliggjort. Pernille Vigsø Bagge stillede spørgsmål ved, om testene er udviklet til at være et pædagogisk redskab, eller for at man kan sammenligne egne elevers resultater med landsgennemsnittet.

Marianne Jelved frygtede for, at en offentliggørelse af landsgennemsnittet vil føre til en rangordning af skolerne.

"Oplever man at blive rangordnet, så er der en kontrolfunktion i det, og så indretter man undervisningen efter test", sagde hun.

Undervisningsministeren mener, at rangordningen i stedet hænger sammen med en offentliggørelse af testresultaterne.

"Hvis der var offentlig adgang til resultaterne, ville det føre til journalistiske rangordener, og det vil vi ikke være med til. Derfor er resultaterne fortrolige", sagde ministeren.

Han var desuden begejstret for det resultatskema, som lærerne får efter gennemførelsen af de nationale test.

"Jeg tror, lærerne vil blive overraskede over, hvor mange oplysninger, man får ud af resultaterne", sagde han.

Hvor meget tid bruges på testene?

Udover lukketheden om de nationale test, kritiserede Vigsø Bagge også, at testene tilsyneladende kræver længere tid end planlagt.

"Det handler om 10 timer ud af de i alt 7000 undervisningstimer, som en elev har. Det er mindre end en promille", svarede Haarder på kritikken.

Samtidig sparer lærerne tid på rettearbejdet, fordi de nationale test rettes automatisk. Og endelig refererede han også til, at lærerne vil komme til at bruge mindre og mindre tid, efterhånden som de vænner sig til at gennemføre nationale test.

Og til kritikken af, at mange det for mange elever i 2. klasse var en ubehagelig oplevelse at prøvegennemføre den nationale læsetest i 2. klasse, lød Haarders svar, at der skal gøres mere for at forberede eleverne til testene. Blandt andet udgiver Skolestyrelsen pjecer og afholder seminarer for at forberede lærerne på de nationale test.

"Hvis lærerne fortæller eleverne, at de vil møde opgaver, som de ikke kan svare på, så har de ingen grund til at græde", sagde Bertel Haarder.

SF stiller nyt spørgsmål

Under samrådet sagde ministeren, at skoler har gode erfaringer med at bruge læsevejledere i undervisningen af børn, som har svært ved at lære at læse.

Det har fået Pernille Vigsø Bagge til at stille et nyt spørgsmål:

"Hvor mange af de, af ministeren omtalte læsevejledere, kan man få for de 110 millioner kroner, det indtil nu har kostet at udvikle de nationale test?"