Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere ligner hinanden på tværs af landegrænser

Danske lærere bruger den samme tid på at holde ro og orden i klassen, som kolleger i andre lande. Det viser den nye Talis undersøgelse, der sammenligner lærernes vilkår på tværs af grænser. Det er et af de positive fund, lyder det fra Niels Egelund.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
19. juni 2009, kl. 11:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerne har i den internationale Talis-undersøgelse svaret på, hvordan de anvender deres tid i en bestemt klasse. I gennemsnit anvendes 80 procent af lærernes tid til undervisning, mens den resterende del anvendes til administrative formål og til at holde ro og orden.

Talis-undersøgelsen (engelsk)

Skolestyrelsens notat om Talis

De danske lærere ligger meget tæt på gennemsnittet i de lande, der har deltaget i undersøgelsen. Danske lærere anvender 81 procent af tiden i en bestemt klasse på at undervise, 7 procent på administrative opgaver og 12 procent på at opretholde ro og orden i klasselokalet.

Mere uro i Pisa-undersøgelse

Den internationale Pisa-undersøgelse viste, at der generelt er mere uro i danske klasser, når man sammenligner med andre lande. Professor Niels Egelund, der er leder af Pisa-undersøgelserne i Danmark og af Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), mener, at de nye resultater i Talis-undersøgelsen er meget positive.

"Det er dejligt. Man kunne umiddelbart godt forestille sig, at det er et større problem. Man kan godt forestille sig, at der er mere uro, men det er ikke noget, der generer så meget. Danske lærere er i stand til at håndtere uro på den samme tid, som lærerne i andre lande. Det er et af de positive fund i undersøgelsen", siger Niels Egelund.

Han mener ikke, at tallene står i kontrast til resultaterne fra Pisa-undersøgelsen.

"I Pisa er det eleverne, der udtaler sig. Og her er det lærerne. Og selvfølgelig må man forvente, at der er forskellige svar på det her, fordi det helt afhænger af øjnene, der ser", siger Niels Egelund.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere ligner hinanden på tværs af landegrænser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS