Lærere: Kommunerne reagerer sjældent på underretninger

Seks ud af ti lærere oplever sjældent, at der sker noget, når de har underrettet kommunen om mistrivsel hos et barn.

Det viser en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har foretaget. Undersøgelsen viser desuden, at over en tredjedel af de adspurgte lærere ikke har tiltro til, at kommunen gør nok ved problemet.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen får samme meldinger fra undersøgelser i Lærerforeningens kredse.

»Det er ikke godt nok. Derfor er det vigtigt, at en kampagne får sat lys på problemet. Det skal tales op over for lærerne. Der er underretningspligt, og I har en ret til at få en tilbagemelding fra kommunen«, siger han.

Det er lærerens pligt at underrette myndighederne om mistrivsel hos et barn. Det er ikke længere nok at opfordre lederen til at gøre det. Med de nye regler, der blev vedtaget i oktober sidste år, har læreren ret til at høre kommunen om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Læreren skal selv tage kontakt til kommunen for at få oplysningerne.

Lærerne skal skrue ned for forældrebeskyttelsen

De nye regler er en del af den såkaldte »overgrebspakke«, der skal beskytte udsatte børn. Men de skærpede regler er ikke bredt kendt blandt lærerne.

Mere end halvdelen af de lærere, der har underrettet siden første oktober, mener ikke, at kommunen efterfølgende har pligt til at orientere lærerne.

»Hvis læreren ikke får en tilbagemelding, bliver læreren nødt til at kræve en tilbagemelding. Det gælder om at få italesat de nye regler, ellers kommer de ikke til at fungere«, siger Bjørn Hansen. Han opfordrer skolerne til at have personale tæt på, der kan hjælpe lærerne.

»I mange kommuner er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialrådgivere ikke på skolen. Det er fagfolk, lærerne skal skrive en mail til. Min opfordring til skolerne lyder: Opret et resursecenter, hvor hjælpepersonerne er til stede, der hvor problemerne er. Hvis resursepersonerne er tilknyttet skolerne, så kan lærerne få den sparring, der gør, at de bliver sikre«.

Lærere skal skrue ned for forældrebeskyttelsen

For tidligt at måle effekt

De regler trådte i kraft 1. oktober 2013 - undersøgelsen blev sendt ud omkring tre måneder herefter. Formand for KL's børne- og kulturudvalg og medlem af byrådet i Fredericia Jane Findahl mener, at det er alt for tidligt at måle på effekterne af en ny lov.

»Når nye regler indføres, vil der altid opstå tvivl om, hvordan det skal udføres«, siger Jane Findahl.

»Medarbejdere er altid forpligtet til at sætte sig ind i nye regler«

Ifølge de nye regler skal kommunen senest 24 timer efter en underretning vurdere, om der er behov for akutte foranstaltninger. Syv ud af ti lærere har svaret, at de ikke ved, at kommunen skal handle inden for 24 timer.

»Det fortæller mig noget om, at der ikke er formidlet viden nok om, hvad de nye regler betyder. Medarbejdere er altid forpligtet til at sætte sig ind i nye regler. Og når man arbejder med børns trivsel, har man et særligt ansvar. Men kommunen skal selvfølgelig også gøre alt for, at alle medarbejdere har viden om det«, siger Jane Findahl.

Lærerne får indblik

Henrik Horster, der er ankechef i Ankestyrelsen, fortæller, at lærerne med de nye regler får helt nye muligheder for at få indblik i, hvad der sker efter underretningen.

»Tidligere var det sådan, at man fik et underretningsbrev fra kommunen: Tak for underretningen - herfra er det fortroligt. Sådan er det ikke mere. Nu får man som fagprofessionel en tilbagemelding på, om kommunen iværksætter noget. Der er altså kommunikation mellem kommunen og den fagprofes-sionelle«, siger han.

Han understreger desuden, at det er den enkeltes ansvar at underrette. Og at det er en del af fagligheden at være i tvivl - så der skal tales med kollegaerne om, hvad de har set hos eleverne, for underretninger skal ikke kun bruges, når der er tale om vold eller seksuelle overgreb.

Et andet fokus er kommunikationen med forældrene.

»Man skal italesætte, at en underretning er udtryk for bekymring. Det er ikke en straffeekspedition - og underretninger handler ikke kun om vold og seksuelle overgreb«.

Kilde: Ankestyrelsen Rettet 02.04.2014