Lærere klædt på til reformens krav om bevægelse

Hvilke veje er der til målet om 45 minutters bevægelse hver dag i skolen? Og hvordan bruger man bevægelsen aktivt i undervisningen, så den understøtter elevernes læring?

Det var nogle af de spørgsmål, som lærere fra Askov Skole ved Køge og Amager Fælled Skole mødtes for at finde svar på til en kursuseftermiddag arrangeret af Dansk Skoleidræt. Og undervisningens form var afspejlet i indholdet: Lærerne skulle på hal-gulvet.

Anne-Katrine Kaarsholm, der er lærer på Det Kongelige Vajsenhus, var kursusleder, og hun indledte med en omgang siddende undervisning, hvor den teoretiske baggrund og den praktiske afgrænsning blev præsenteret.

Den daglige bevægelse blev inddelt i fire kategorier:

- Bevægelse i faget idræt

- Bevægelse adskilt fra boglig undervisning. For eksempel i et bevægelsesbånd.

- Bevægelse kombineret med den boglige undervisning. Altså bevægelse, der flugter med undervisningens indhold.

- Bevægelse kombineret med den boglige undervisning - men uden sammenhæng. Altså 'hjernepauser' og andet, der ikke nødvendigvis har noget med den konkrete undervisningsindhold at gøre.

Motorikløft gør eleverne klar til bevægelse

Ragnarok i udskolingen

Fokus blev primært sat på bevægelsen, der skal flugte med undervisningens indhold. Og efter den teoretiske indføring gik kursisterne i gymnastiksalen.

Her stod den på forskellige bud på, hvordan undervisningen kan foregå i bevægelse i forskellige fag - udfaldet af et slag med to terninger afgjorde, hvem der skulle fange og hvem der skulle flygte. Samtidig skulle indsamlede bogstaver sættes sammen til ord. Imellem aktiviteterne blev der skabt forskellige refleksionsrum. En lærer forklarede:

"De største udfordringer er, når det skal være fagligt funderet med de store. Små brainbreaks er ikke svære - men det bliver presset, når det er i udskolingen med elever, der ikke har vanen. Der går ragnarok i den, og når vi samtidig har trinmål og afgangsprøver, så er det et problem med bevægelsen, hvis det bliver på bekostning af fagligheden. Men det handler også om vaner - jeg har en 4. klasse, der er lært op i det, og med dem er det ikke noget problem, så det handler meget om, hvordan man har opdraget den konkrete gruppe elever".

Dansk Skoleidræt vil uddanne lærerstuderende i bevægelse

Et andet aspekt, der var enighed om, skulle gennemtænkes, var, hvordan logistikken omkring bevægelsesundervisningen blev strømlinet. Har skolen et materialeskab, hvor man kan regne med, at tingene er klar til brug? Hvis man har lamineret og klargjort materiale, hvordan sikrer man så, at det kan benyttes af andre? Og hvordan afklarer man helt, hvad det er, der skal læres i den bevægende aktivitet?

Generelt var der enighed om, at eleverne kan lide bevægelsen - og til trods for, at kurset lå efter en arbejdsdag, var der høj energi i aktiviteterne.

Læs mere om bevægelse i undervisningen via linket til højre for artiklen, hvor der linkes til Dansk Skoleidræts temanummer om bevægelse i undervisningen.