Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere kan blive tvunget over på friskoler

To vestjyske kommuner vil tvinge nye friskoler til at overtage lærerne fra skoler, som bliver nedlagt til sommer. Kommunerne henviser til loven om virksomhedsoverdragelse, men DLF mener ikke, lærerne har pligt til at lade sig overføre.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. februar 2008, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Loven om virksomhedsoverdragelse skal sikre de ansatte beskæftigelse i en situation, hvor en virksomhed får ny ejer. Ideen om at ty til loven er opstået i Ringkøbing-Skjern Kommune, som nedlægger fire skoler til sommer. Der opstår formentlig friskoler på tre af dem, og KL er enig med kommunen i, at loven må gælde, når den nye ejer fortsætter med at undervise skolebørn i bygningerne.

En ny friskole har sjældent brug for lige så mange lærere som den nedlagte folkeskole, typisk fordi elevtallet skrumper ind. Kredsformand Preben Vils Pedersen fra Fjordkredsen i Ringkøbing er da også skeptisk.

"Vi undrer os over, at kommunen virkelig skulle kunne anvende loven. Hvis friskolerne skal overtage alt personale, overlader man det til dem at sortere i, hvem de vil beholde, og hvem de vil afskedige. Sådan kan man ikke behandle lærerne", siger Preben Vils Pedersen.

Den eneste rigtige fremgangsmåde er, at lærerne får tilbudt job på en anden skole i kommunen, mener han.

DLF: Lærerne har ikke pligt til at lade sig overføre

Samme holdning har kredsformand Niels Dragersdal fra Lemvig-Struer Lærerkreds. Her nedlægger Lemvig Kommune Lomborg Skole, Bøvling Skole og Fabjerg Skole til sommer. Den sidste står til at blive overtaget af en nyoprettet friskole, og også her er loven om virksomhedsoverdragelse i spil.

"De seks lærere på Fabjerg Skole har selvfølgelig stor sympati for friskolen, for det er forældre til deres elever, som opretter den. Men de er ikke glade for udsigten til at være tvunget til at fortsætte på skolen. De er ansat i Lemvig Kommune og har fået tildelt et tjenested, så hvis kommunen ikke kan tilbyde dem en stilling, skal de have ret til at forlange sig afskediget", siger Niels Dragersdal.

Kredsformanden har det dobbelt omkring situationen.

"Der skal formentlig nedlægges mindst 12 lærerstillinger til sommer. Vi er ikke interesseret i at tvangsforflytte seks lærere til den nye friskole, men vi har hårdt brug for alle job. Når en friskole overtager bygningerne efter en nedlagt skole, bør den være forpligtet til at oprette et vist antal stillinger", siger Niels Dragesdal.

DLF er ved at vurdere, om de to vestjyske kommuner og KL har ret i, at loven om virksomhedsoverdragelse gælder, når en friskole overtager en nedlagt skole.

"Det ser umiddelbart sådan ud. Men fordi lærerne ikke er ansat på skolen, men i det kommunale skolevæsen, er vi ikke enige med KL i, at de har pligt til at lade sig overføre til en friskole. Men hvis de selv siger ja til at fortsætte på friskolen, gælder loven, og lærerne vil være sikret deres overenskomstmæssige vilkår perioden ud", siger konsulent Merete Vejbæk fra DLF.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere kan blive tvunget over på friskoler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS