Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere i løntilskud rammes ekstra hårdt af lockout

Omkring 500 lærere er lige nu ansat i løntilskud. Lærernes A-kasse vurderer, at de fleste af dem er lockoutet. Eftersom lærerne er ledige, kan de få svært ved at betale et konfliktlån tilbage. DLF lover at finde individuelle løsninger.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
19. april 2013, kl. 15:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Marianne Dujardin er i et halvt år ansat som lærer i løntilskud på Kildemarkskolen i Næstved. Hun står i disse dage sammen med sine kolleger foran skolen og demonstrerer. Hun er ramt af lockout ligesom de andre. Men hvor de andre må undvære løn, må hun undvære sine dagpenge. På grund af lockouten må hun heller ikke søge job eller gå til ansættelsessamtaler i perioden. Hun kan ligesom de andre lærere optage et konfliktlån, men da hun snart risikerer at miste retten til dagpenge, kan hun ikke se, hvordan hun skal betale lånet tilbage, fortæller hun til Sjællandske.

TV-klip fra SN.dk: Straffet dobbelt under lockout

"Til september ryger jeg for grænsen for, at jeg har fået to års dagpenge, så jeg vil rigtig gerne nå at finde et job inden dagpengeperioden udløber. Det er svært. Jeg må ikke søge noget i lockouten, og vi ved ikke hvor længe den varer", siger Marianne Dujardin i et tv-indslag på sn.dk.

"I og med jeg er nødt til at optage lån, og jeg oven i købet ryger på dagpengegrænsen og så kommer på kontakthjælp, så kommer det ikke til at hænge sammen", mener Marianne Dujardin.

Sådan bliver konfliktlånene

DLF spænder sikkerhedsnet ud Formand for Organisationsudvalget i DLF Per Sand er opmærksom på, at nogle lærere vil få problemer med at betale konfliktlån tilbage.

"I foreningen spænder vi et sikkerhedsnet ud under medlemmerne. Der er nogle folk, der vil komme til at stå i en økonomisk uholdbar situation. Dem vil vi opfordre til gennem vores understøttelseskasse at søge om hjælp", siger Per Sand.

Han fortæller, at hvert enkelt medlem vil blive vurderet individuelt i understøttelseskassen.

"Men for eksempelvis gruppen af lærere i løntilskudsjob kan jeg godt forestille mig, at der i understøttelseskassen kommer nogle generelle retningslinjer, så de sager bliver behandlet på samme måde", siger Per Sand.

Når lærerne søger om lån, skal de svare på, om de vurderer, de har mulighed for at betale lånet tilbage.

"De der ved, at de ikke har mulighed for at betale lånet tilbage, kontakter vi. Så finder vi en løsning, der er tilpasset dem".

Din økonomi under en konflikt

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere i løntilskud rammes ekstra hårdt af lockout

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS