Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere i Frederikshavn nedlagde arbejdet i protest mod besparelser

På tre skoler i Frederikshavn valgte lærerne fredag at nedlægge arbejdet, efter at bestyrelsen i skoledistriktet nægtede at godkende budgettet for næste skoleår, som medfører, at 13-14 ansatte må fyres. Lærerne er mandag tilbage på arbejde igen.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
1 kommentar
13. marts 2017, kl. 16:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Lærerne nedlagde fredag arbejdet på de tre skoler Bangsbostrand, Ravnshøj og Gærum Skole, der tilsammen udgør Skoledistrikt Vest.

Det skete som reaktion på og opbakning til, at skolebestyrelsen i distriktet torsdag aften på et ekstraordinært møde nægtede at godkende budgettet for næste skoleår.

Frederikshavn sparer kroner på rullende skolestart

"Ud af den blå luft har man fået besked på, at der skal nedlægges stillinger. Det er usikkert hvor mange, men der snakkes om et tal i omegnen af 13-14 lærerstillinger, der bliver nedlagt og erstattet med tre-fire pædagoger", siger Lars Busk Hansen, formand for den lokale lærerkreds.

Med-udvalg ikke orienteret

Udmeldingen kom ifølge lærerformanden uden at man havde orienteret med-udvalget i skoledistriktet om, at der var besparelser på vej i den størrelsesorden, og at det førte til så store frustrationer blandt lærerne, at de fredag nedlagde arbejdet.

"Man satte sig i stedet ned for at snakke tingene godt igennem. For besparelser af den kaliber vil få store konsekvenser for undervisningens kvalitet. Vi opfordrede til at lærerne genoptog arbejdet, og det er sket mandag morgen", siger Lars Busk Hansen og fortsætter:

"Nu venter vi på et samlet overblik over kommunens økonomi til næste skoleår. Det har vi fået af vide fra kommunens side, at man først har om 14 dage, og derfor kan det jo undre, at man så allerede kan melde så heftige besparelser ud i et enkelt distrikt".

"Både lærerne og vi i kredsen blev meget overraskede, for der har ikke hidtil været meldinger om, at der var besparelser i vente i en størrelsesorden, så det ikke kunne klares ved naturlig afgang".

Presset af inklusion

Næstformand i bestyrelsen for Skoledistrikt Vest Henriette Hartvig bekræfter, at skolerne har fået pålagt besparelser i omegnen af 13-14 lærerstillinger, der skal veksles til tre-fire pædagogstillinger, og at det var baggrunden for, at de ikke ville godkende budgettet torsdag aften.

"Fordelingsnøglen, som skoledistrikterne får tildelt penge efter, stemmer simpelthen ikke overens med virkeligheden i forhold til, hvor udfordrede vi er af inklusion i Skoledistrikt Vest. Lærerne valgte derfor at nedlægge arbejdet, da de ikke mener, de kan levere undervisning af forsvarlig kvalitet, hvis der skæres yderligere", siger hun.

Skolebestyrelsen, kommunens skolechef og rådmanden for området mødes ekstraordinært mandag eftermiddag.

Skoleleder følte sig fanget af ny struktur:
 Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere i Frederikshavn nedlagde arbejdet i protest mod besparelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS