Sidst tillidsrepræsentanter fra alle Danmarks folk kørte i busser til stormøde, var i begyndelsen af 2006, da et politisk flertal havde vedtaget et nyt folkeskoleforlig med blandt andet nationale test og elevplaner. Torsdag den 20. maj sker det igen, denne gang sammen med kolleger fra mange andre hjørner af det offentlige arbejdsmarked.
"Kommunerne står over for at skulle nedlægge tusindvis af stillinger. Det er fagforbundenes overbevisning, at det ikke kan ske uden kraftige forringelser af velfærden til følge. Besparelserne er derved både et angreb på velfærden, på brugerne af den offentlige sektor og på de offentligt ansattes arbejdsmiljø", hedder det i en pressemeddelelse om stormødet forud for de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi.
Organisationerne bag mødet er BUPL, Socialpædagogerne, Danmarks Lærerforening, 3F, HK/Kommunal, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og FOA.
Lærere fra hele landet til stormøde om besparelser 20. maj
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.