Lærere føler sig ikke bundet af kanon

Kun lidt flere end hver tiende lærer har fjernet emner for at få plads til at undervise i kanonstof. Det viser en ny undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført.

I 2005 kom der for første gang helt præcise navne på 14 forfattere og én litterær genre, som alle elever i den danske folkeskole skal stifte bekendtskab med – plus yderligere et tilsvarende antal, som eksperterne og ministeriet foreslår, at man også underviser i.

Fire år efter fulgte – efter en længere diskussion – en tilsvarende liste over 29 kronologisk opregnede historiske begivenheder, eleverne skal igennem i løbet af ni skoleårs historietimer.

Kun 15 procent af historie- og dansklærerne i Folkeskolens undersøgelse oplyser, at de har fjernet relevant stof fra deres undervisning for at få plads til punkterne i den obligatoriske kanon for fagene:

»Det er jeg glad for – det er godt, det kun er 15 procent«, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange.

Lærerforeningen blev massivt kritiseret i avisernes ledere dengang i 2004, da kanondebatten var på sit højeste, og formand Anders Bondo Christensen brugte en del kræfter på at forsøge at klargøre, at han ikke så kanonen som et angreb på lærerens metodefrihed, eftersom den ikke fastsætter nogen som helst regler for, hvordan undervisningen skal foregå.

Men at han ikke desto mindre anså kanonen som første skridt ad en glidebane imod stadig snævrere rammer for undervisningen, og at Danmarks Lærerforening vil værne om lærernes forpligtelse til at vurdere og kunne begrunde indholdet i undervisningen.

Så i dag er der tilfredshed i Lærerforeningen med, at Folkeskolens undersøgelse viser, at 60 procent af dansklærerne og 46 procent af historielærerne ser kanonen som en inspirationskilde – ikke som noget, de er forpligtede til at følge.

»Lærerne skal tage udgangspunkt i de konkrete elever«, siger Dorte Lange.

DLF: Åbne mål giver de bedste resultater

»Det er vigtigt at sætte høje og åbne mål for undervisningen. Det viste et topmøde i New York i foråret 2011, hvor en række landes undervisningsministre og lærerforeninger deltog. Fordelen ved åbne mål er, at man aldrig bliver færdig. Man kan altid blive bedre. En kanon risikerer at være en liste over, hvad man skal kunne, og som man skal blive færdig med«, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

»Det, vi har fået ud af kanon-indførelsen, har været arbejdet med at udvikle den – hele diskussionen om, hvad der er væsentlig litteratur for os. Og det kunne være rigtig spændende at gøre i en mindre skala i undervisningen – at lade eleverne arbejde med for eksempel tre forskellige forfattere og sammenligne dem«, siger Dorte Lange, der mener, at kanonen er en del af et politisk projekt, som handler om at sikre sig nogle mål, som man kan teste op imod.

Derfor har man brug for at hænge historien op på årstal.

Dorte Lange er selv tidligere historielærer og grundlæggende uenig i, at elever har glæde af eller forståelse af kronologi i historien før 6.-7. klasse.

»Yngre elever har en helt anden historiebevidsthed, og det er den, man skal arbejde med«, mener hun.