Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere fik 25.000 for lidt i løn

De 13 lærere på Hou Skole i Nordjylland får om kort tid en efterbetaling på omkring 25.000 hver. Pengene har de fået for lidt i løn gennem fire skoleår. Kredsen opdagede ved et tilfælde, at skolens hjemmestrikkede arbejdstidsprogram var fejlbehæftet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
12. januar 2005, kl. 10:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det pudsige var, at lærerne ikke har henvendt sig, fordi de fik for lidt i løn. Det var, da vi kiggede på udmøntningen af den såkaldte 155 timers pulje, at vi opdagede, der var noget galt", fortæller formanden for Sydøstvendsyssels Lærerkreds, Kristian Kristoffersen.

Kredsen har indgået en aftale med Hals Kommune, som sikrer, at lærerne i år får de manglende undervisningstillæg med videre svarende til omkring 100.000 kroner mere i løn for indeværende skoleår. Og dertil kommer så et forlig om efterbetaling for de foregående fire skoleår på i alt 325.000 kroner til de lærere og børnehaveklasseledere, som har været fast- eller årsansat på skolen i perioden. Det handler om manglende undervisningstillæg og manglende overtidsbetaling for nogle læreres vedkommende dog modregnet lidt for meget udbetalt akkordtillæg.

Den lille skole har været igennem et turbulent år, hvor en børnehaveklasseleder blev fyret efter en langvarig sygemelding som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En advokatundersøgelse har netop givet hende ret i, at fyringen var uberettiget, men hun har også anlagt sag mod kommunen for at få erstatning, og den sag har endnu ikke fundet sin afgørelse. I mellemtiden sagde skolens leder, Ole Møller, op for at gå på pension. Men i stedet hyrede Hals Kommune ham i et vikariat som konsulent på skoleforvaltningen, hvor en af hans opgaver blev at regne sine egne løn- og arbejdstidsberegninger fra Hou Skole igennem igen på baggrund af kredsens undren.

Skolen har haft sit eget hjemmestrikkede beregningsprogram, og det har gjort det meget vanskeligt for os at følge med. Så udover at vi har haft et meget tilfredsstillende forhandlingsforløb med forvaltningsledelsen, så er der også kommet det også ud af det her, at alle kommunens skoler nu skal anvende det samme program. Det bliver så Matrix, som bruges på de fleste af skolerne i Aalborg, som Hals Kommune skal slås sammen med, fortæller Kristian Kristoffersen, som også har oplevet, at de ansatte på kredsens øvrige skoler er blevet mere opmærksomme på at holde øje med, om alle tillæg nu bliver udbetalt, som de skal.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere fik 25.000 for lidt i løn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS