Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere får ikke fuld Ny Løn

Dronninglund Kommune har kun afsat halvdelen af det forventede Ny Løn-beløb til lærerne

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
7. november 2002, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

D er er lang vej igen, hvis 227 lærere i Dronninglund Kommune skal nå op på at få de 0,25 procent af deres lønsum, der på forhånd er afsat til lokale forhandlinger om Ny Løn i KTO-forliget (Kommunale Tjeneste- og Overenskomstansatte.

Folkeskolen nr. 45 2002

Ifølge lærerkredsen har den nordjyske kommune kun afsat knap 0,12 procent af lærernes lønsum til Ny Løn. Altså under halvdelen. Det betyder, at der i gennemsnit er lidt mere end 350 kroner til hver lærer på årsbasis, og det er næsten 400 kroner for lidt.

Kredsformand Kristian Kristoffersen fra Sydøstvendsyssels Lærerkreds anerkender, at det står kommunen frit for at skævfordele de samlede midler til Ny Løn, så en faggruppe får mere end en anden. Men med den lønpolitik sender kommunen et dårligt signal til lærerne.

'Dronninglund Kommune fremmer ikke ligefrem forståelsen for Ny Løn blandt lærerne, som i forvejen er kritiske over for begrebet. Jeg kan ikke tvinge kommunen til at afsætte flere penge til lærerne, men jeg kan fortælle mine medlemmer om kommunens lønpolitik, så de kan se, at deres løn ikke udvikler sig som hos deres kolleger andre steder i landet', siger Kristian Kristoffersen.

Han har bedt om en redegørelse for, hvordan kommunen har fordelt midlerne til Ny Løn blandt de forskellige faggrupper.

'Jeg kan godt frygte, at det bliver vanskeligt for kommunen at tiltrække og fastholde lærere', siger han.

Borgerdirektør Kristian Østergaard er enig i signalværdien i Ny Løn. Men han tvivler på, at kommunen behandler lærerne dårligere end andre.

'Det er min formodning, at hvis vi går tilbage i tiden, så vil det formentlig vise sig, at lærerne har fået det, de skulle have. Lærerområdet er klart et sted, hvor vi vil placere nogle penge. Det siger sig selv i en tid, da der ikke er mange lærere, der byder sig til. For ikke at tale om ledere', siger Kristian Østergaard.

Han kan dog ikke dokumentere, hvad lærerne har fået i Ny Løn hidtil.

Døren stadig åben

Lærerne kan fortsat få tilført flere penge til Ny Løn, understreger borgerdirektøren.

'Vi skal have et møde med lærerkredsen på tirsdag, og jeg gætter på, at den kommer for at få flere penge. Sagen er ikke lukket. Ellers kunne vi lige så godt aflyse mødet', siger Kristian Østergaard.

Kommunen dokumenterede i sidste uge, at den har afsat 0,25 procent af den samlede lønsum til Ny Løn. Altså af lønnen til samtlige medarbejdere. Det skete ved at flytte 149.000 kroner fra posten 'Diverse udgifter' over til Ny Løn. Og disse penge er endnu ikke fordelt, understreger Kristian Østergaard.

'Lærernes tillidsrepræsentanter skal have noget fra den pulje, og jeg vil ikke udelukke, at de 81.000 kroner, vi allerede har afsat til lærerne, kan forhandles op. Nu forhandler vi videre, og så må vi se, hvor vi lander'.

Men der er langt op til de 170.000 kroner, som Kristian Kristoffersen har regnet sig frem til, at lærerne skal have for at nå op på 0,25 procent af deres lønsum.

'Jeg tror ikke, vi når op på det fulde beløb. Kommunen vil vælge at sige, at nu er der ikke flere penge i systemet, og så bør den melde ærligt ud, at den ikke vil give den løn, som KL anbefaler', siger kredsformanden.

Han har ikke megen tiltro til, at det bliver bedre næste år. I budget 2003 har kommunen fremskrevet lønnen med 3,5 procent inklusive Ny Løn, men KL siger 3,62 procent.

'Dronninglund Kommune har skabt sig det problem, at den allerede er bagefter til næste år', siger Kristian Kristoffersen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Ny Løn

Folkeskolen sætter i en række artikler fokus på Ny Løn. Læs de andre artikler på www.folkeskolen.dk. klik på Ny Løn

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere får ikke fuld Ny Løn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS