Lærere bruger oftere holddeling end for fem år siden

Det viser den undersøgelse, som Folkeskolen og Ugebrevet A4 har fået lavet om svage elever og skolens rummelighed. I alt har 451 lærere svaret på spørgsmålene fra Scharling Research.

Det kommer ikke bag på Ole Hansen, projektchef på CVU Nordjylland og tidligere leder af Kvis-programmet (Kvalitet i Specialundervisningen), at lærere i højere grad tyr til holddeling.

"Det er også min oplevelse, at vi ser det oftere i dag. Samtidig bliver holddeling brugt mere nuanceret end tidligere. Nogle gange deler lærerne eleverne efter niveau, andre gange blander de fagligt stærke elever med fagligt svage", siger Ole Hansen.

Især det sidste er vigtigt, mener han.

"Faren ved holddeling er, at man altid deler efter niveau. Læreren skal også skabe mesterlære, for det hænger bedre ved, når eleverne laver noget i fællesskab".

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste lærere gerne vil beholde fagligt svage elever i klassen, hvis de får støttetimer og kan lave holddeling.

"Lærerne vil gerne undervise bredden, men de er professionelle, så de vil også have værktøjer til at lykkes med opgaven. Holddeling er et redskab, de kan bruge", siger Ole Hansen.

En lærer i undersøgelsen skriver det på denne måde:

"Svage elever sikres gennem samvær med andre elever en bedre mulighed for social trivsel. Holddeling og støttetimer giver god mulighed for fagligt at nå disse elever".

En anden lærer skriver:

"De faglige kompetencer skal vi være flere om for den gruppe af elever, som er svage/urolige for at finde netop den pågældendes læringsstil".

Specialundervisning foregår ofte i et andet lokale

Til gengæld kommer det bag på Ole Hansen, at kun ti procent af lærerne i undersøgelsen siger, at decideret specialundervisning oftest foregår sammen med resten af klassen. Han mener, det er mere udbredt.

"Jeg har ikke noget statistik at læne mig op ad, men jeg har arbejdet som skolepsykolog i 25 år og er kommet på skoler i hver eneste uge. At kun ti procent af lærerne siger, at specialundervisningen oftest foregår i klassen er noget anderledes end min oplevelse. Tallet er i hvert fald stigende, for lærerne underviser langt mindre fra katederet end tidligere og kender derfor den enkelte elev bedre".

Hver tredje lærer siger dog, at specialundervisningen lige ofte foregår sammen med resten af klassen og i et andet lokale, mens halvdelen svarer, at eleverne oftest undervises i et andet lokale end deres klassekammerater.

Værdien af det sidste afhænger af, hvad der sker i klassen, mens eleven er væk, mener Ole Hansen.

"Hvis eleverne laver noget forskelligt, er det ikke slemt at skille en fagligt svag elev ud til særlig undervisning. Men hvis man fjerner ham, fordi klassen skal lave noget, han ikke er god til, handicapper man ham på sigt, både fagligt og oplevelsesmæssigt".

Hidtil har psykologer og lærere været optaget af, hvor eleverne sendes hen, og ikke hvad de bliver taget væk fra.

"Det er måske en større barriere, end vi tror, når en fagligt svag elev skal lave noget andet end resten af klasen. Vi skal prøve at se verden fra elevens synspunkt og få mere styr på, hvad han går glip af. Nok lavede han ballade i går, men hvornår lavede han sidst ballade? Det skal lærerne huske at spørge sig selv om og stedet for først at være rigtig tilfreds, når englene synger", siger Ole Hansen.

Gør eleven til aktør

Hvis de fagligt svage elever bliver aktører i stedet for genstande, er der større chance for, at resultatet bliver godt.

"Indflydelse giver eleven en større tilfredshed, som uden tvivl fører til et fagligt løft. Vi andre gider heller ikke være på en arbejdsplads, hvor vi ikke har medbestemmelse på vores egen situation", siger Ole Hansen.

Han har besøgt en svensk skole, som gennem lang tid har ladet være med at skille elever ud til specialundervisning. I stedet kan de vælge det på lige fod med andre valgfag.

"Det giver eleverne en helt anden motivation, at de selv vælger at have specialundervisning", siger Ole Hansen.

Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, evaluerer i øjeblikket sammenhængen mellem specialundervisning og den almindelige undervisning. Eva ser på praksis på seks skoler og offentliggør evalueringen til december.