Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer-tilfredshed med budgetforlig i Holstebro

Hånden bliver holdt under skoleøkonomien i Holstebro. Byrådet sikrer en videreførelse af det folkeskolereform-tilskud, som forsvinder fra finansloven, og der kommer nye computere til både elever og lærere.

Esben Christensen
Start debatten
27. september 2016, kl. 14:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den nyligt forhandlede budgetaftale for 2017, der er vedtaget af alle partier i Holstebro Kommune, har godt nyt for byens skoler. Implementeringstilskud på 12 millioner kroner per år, som var Holstebros andel af de statslige midler, som blev givet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen, bliver videreført med midler fra det lokale budget. Derudover bliver der tilført 2,1 millioner kroner ekstra hvert år. Endelig skal alle elever og lærere have nye computere - en investering på over 40 millioner kroner over en fireårig periode.

Torben Voss, der er kredsformand i Vestjysk Lærerforening, der blandt andet dækker Holstebro, er tilfreds med resultatet.

"Det er godt, at man både genbevilger penge og sætter nye penge af til skolevæsenet, mens andre kommuner har valgt at rulle tilbage til budgettet før statstilskuddet. Derudover er det prisværdigt, at kommunen vil have noget isenkram ud til skolerne, det har været efterspurgt", siger Torben Voss, og selvom han er tilfreds med resultatet, ser han også på det med realisme: Holstebros skolevæsen har ligget som et af de billigste per elev, og lige nu bliver der af en stor forældregruppe arbejdet på en ny stor friskole, så det er vigtigt, at politikerne tager et større ansvar for den kommunale folkeskole. Men de mellemregninger ødelægger ikke bundlinjen for Torben Voss, der også har noteret, at mange andre serviceområder er blevet beskåret. Se nøgletal mv. for Holstebro her:

Folkeskolen.dk: Holstebro Kommune

"Man kan altid diskutere, om det er penge nok, men de har holdt hånden under skolen i denne omgang", siger Torben Voss.

Budgetforslaget skal endeligt godkendes på et byrådsmøde tirsdag den 11. oktober.

Færre undervisningstimer per lærer i Holstebro

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer-tilfredshed med budgetforlig i Holstebro

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS