Lærer: Regeringen fører kulturkamp i afgangsprøven

I retskrivningsprøven læste lærerne en tekst højt om demokrati. Eleverne fik blandt andet at vide, at vejen til vores demokrati er gået via lighedstanken hos Paulus og Luther og videre gennem nogle europæiske tænkere.

Lærer Maj Stillinger fra Københavns Kommunes Ungdomsskole var blandt de lærere, der læste teksten op. Hun beskylder regeringen for at bruge afgangsprøven til at føre en lusket kulturkamp.

"Var det ikke Luther, der mente, at bønderne skulle bøje nakken for herremanden, for han måtte være indsat af Gud? Og Paulus, der mente, at kvinder skulle tie i forsamlinger? Jeg har undervist i både historie og samfundsfag og har kristendom som linjefag, og jeg ville aldrig beskrive de to som nogle, der har med demokrati at gøre ", spørger Maj Stillinger.

Hun har mange tosprogede blandt sine elever og mener, at de kvikkeste ville have spurgt hende, om demokrati har noget som helst at gøre med kristendom, hvis det ikke lige havde været fordi, de var var til prøve i retstavning.

Teksten er problematisk

Belægget skal findes i demokratikanonen, hvor Paulus er med, fordi han sendte et brev til galaterne. Her står der intet om demokrati, men om at alle mennesker er lige over for Gud. Teksten er taget med i kanonen, fordi kanonudvalget mener, at den kristne lighedstanke har haft betydning for udviklingen af et demokratisk lighedsbegreb.

"Det synspunkt er noget søgt. Paulus sagde på den ene side, at mennesket er en træl, og på den anden side er stillet frit over for Gud og for at yde noget over for andre mennesker. Jeg kan godt forstå, at Maj Stillinger undrer sig, for afgangsprøvens tekst gør det ikke klart, hvad sammenhængen er mellem Paulus og demokrati. Det er bare et postulat", siger demokratiforsker og lektor Keld Skovmand fra læreruddannelsen i Odense.

Så er der mere at komme efter hos Luther.

"Luther var ikke demokrat, men han reformerede den kirkelige autoritet, og det fik betydning for udviklingen af det moderne demokrati, som er opstået i en kristen kulturs", siger Keld Skovmand.

Alligevel mener han, teksten er problematisk.

"Den ville være god for eleverne at diskutere, men det er indoktrinering, når en tekst er så værdiladet, uden at eleverne kan modsige den. Det er at drive værdi- og kulturkamp på en lusket måde", siger Keld Skovmand.

Ensidig fremstilling af demokrati

Teksten handler om demokrati, men den fortæller kun om personlig frihed og frie debatter, hvor holdninger altid er til diskussion, fremhæver Maj Stillinger fra København Kommunes Ungdomsskole.

"Der står intet om, at demokrati for eksempel også er en beskyttelse af mindretallet og dets rettigheder. Ytringsfrihed er vigtigt, men i teksten er det fremstillet som om, det er det centrale i et demokrati. Jeg ved godt, at prøveteksten tager afsæt i demokratikanonen, men kanonen er jo netop blevet til som et led i regeringens kulturkamp", siger hun.

Demokratiforsker og lektor Stefan Ting Graf fra læreruddannelsen i Odense er enig i, at teksten giver en ensidig fremstilling af demokrati.

"Vægten kunne lige så godt ligge på menneskerettigheder, og man kunne have henvist til klassiske demokratiteoretikere som Sokrates og Rousseau, selv om deres navne selvfølgelig er sværere at stave. Men Paulus og Luther er ikke teoretikere i demokrati", siger Stefan Ting Graf.

I en anmeldelse af kanonen på demokratikanon.dk skriver filolog Mogens Herman Hansen fra Københavns Universitet, at Paulus netop er med, fordi kanonudvalget bestemt ikke har glemt ligheden:

"Lighedstanken er grunden til, at Paulus og Seneca er kommet med. Men det spores overalt i kanonen, at 'beskyttelsesdemokratiet' - altså det liberale demokrati - sætter friheden over ligheden. Det kan derfor ikke undre, at regeringens kommissorium lægger hovedvægten på frihed og individets rettigheder".

Opgavekommissionen er ikke spændt for regeringen

Prøveteksten er skrevet af opgavekommissionen i læsning og retskrivning, hvor formanden Søren Aksel Sørensen synes, at demokratikanonen var en oplagt anledning til at lade emnet for årets prøve være demokrati.

"Vi tilstræber at være så objektive som muligt, så vi ikke støder nogen, og så emnet ikke stiller elever med en bestemt forforståelse bedre end andre. Det ville det for eksempel gøre, hvis det handlede om fodbold. Her har vi satset på en generel forforståelse hos eleverne", siger Søren Aksel Sørensen.

Han afviser, at opgavekommissionen er spændt for regeringens kulturkamp.

"Vi arbejder uafhængigt af både regering og Undervisningsministeriet. Vores ærinde har ikke været at informere om demokrati, men at ramme det niveau, eleverne skal prøves i", siger Søren Aksel Sørensen.

Maj Stillinger tror gerne, at opgavekommissionen formelt er uafhængig. Men medlemmerne ved godt, hvad vej de politiske vinde blæser, mener hun.

"I deres egne hoveder underlægger de sig regeringens normer. Teksten falder i hvert fald godt i tråd med de andre ting, der kommer fra regeringen", siger Maj Stillinger, der skrev et debatindlæg til dagbladet Politiken dagen efter afgangsprøven.