Lærer: Må jeg sige til mine halvnøgne elever, at de skal tage tøj på?

Ugens spørgsmål:

Så blev det igen sommer, og endnu en gang kan jeg mærke mit pis komme i kog over det evindelige syn af teenagehud. Jeg er så træt af de elever, der tager hvert et lille solstrejf som en indbydelse til at tage så lidt tøj på som muligt. Suk.

Selv ved lave temperaturer skal særligt pigerne have de allerkorteste shorts på med en matchende mikroundertrøje. Jeg kan mærke, at de orangebrune teenagelår virkelig generer mig efterhånden. For de fleste bruger selvbruner a la Donald Trump.

Som en kvinde i 40’erne ønsker jeg virkelig ikke at se på det. Det undrer mig, at disse unge kvinder, efter hvad der føles som 10 år med #metoo, ikke dropper at vise al den hud.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg har virkelig lyst til at konfrontere de her piger og sige ”Tag dog noget tøj på!”, men jeg er bange for at komme til at være hende den sure, snerpede lærer. Helt ærligt: Jeg går bare på arbejde, og så skal jeg glo på halvnøgne teenagere. Det var ikke derfor, jeg blev lærer.

Venlig hilsen

Den potentielt snerpede kvinde i 40’erne

Lærer Anders Thorsen svarer:

Kære potentielt snerpede

I år har jeg selv rundet de fire årtier, og med det kommer der et privilegium: Jeg kan ryste på hovedet og tænke ”ungdommen nu til dags”. Jeg kan endda vælge at dele mine privilegeret-hvid-mand-i-40’erne-betragtninger om ungdommen med mine kollegaer.

For jeg er enig med dig, særligt ovenpå endnu en sidste skoledag, hvor det for nogle elever vist handler om at have så lidt tøj på som overhovedet muligt.

Jeg oplever da også elever, der hiver hængerøvsbukserne ekstra langt ned, når de træder ind på skolens matrikel. Eller elever, der havde hoodie på, da de blev sat af på parkeringspladsen af mor eller far - men pludselig stod i en meget lille top efter første toiletbesøg.

Jeg kan også godt forstå din lyst til at råbe ”Tag dog tøj på!”. Men det duer bare ikke som lærer i 40’erne, hverken som kvinde eller mand, at kommentere negativt på elevers påklædning.

Hvis du alligevel insisterer på at tage snakken med dine elever, vil jeg anbefale, at du først går i gang med et lobbyarbejde overfor ledelsen og skolebestyrelsen. Så kan I få fælles tøjregler for hele skolen.

Her bør du påpege, at reglerne ikke kun skal handle om pigernes påklædning. Ellers ender I lynhurtigt i slutshaming af teenagepiger, og de må altså ikke få ansvaret for, om drengene i klassen kan koncentrere sig eller ej.

Problemet er bare, at hvis I laver regler for påklædning på skolen, skal det vel også gælde for lærerne. Det ville måske være meget godt, for alt for mange lærere går for sjusket klædt. Men den må vi nok hellere tage i et en anden brevkasse.

Du kan også gå den humoristiske vej og sammen med dit lærerteam lave modeshow for forældrene i din klasse, hvor I klæder jer som eleverne. Jeg leger selv med tanken, for det kunne være vildt skægt at gennemføre et helt forældremøde i croptop og hængerøv. Så kan forældrene mærke, hvordan deres børns påklædning påvirker et klassemiljø – og det kunne nok give anledning til en snak eller to.

Men måske er det bedst, at vi bare nyder vores lærer-i-40’erne-privilegium og tænker for os selv: ”Ungdommen nu til dags.”

Lærer Heidi Macdams svarer:

Kære kvinde i 40’erne

Unge mennesker eksperimenterer. Både med grænser og udseende og tusind andre ting.

Og hvad angår udseendet så gælder det jo både påklædning - eller mangel på samme - make-up og frisurer. Og elevernes eksperimenter kan selvfølgelig være mere eller mindre flatterende.

Bevares, jeg har da kommenteret på falske øjenvipper, der var så tunge, at man ikke kunne se øjnene, og jeg har også ladet en kommentar falde om det pandehår, der dækkede hele min elevs ansigt.

Jeg har sågar bedt flere teenagere af både hun- og hankøn om at trække bukserne op, så ballerne ikke var synlige.

Men lad dem nu bare eksperimentere. Det er for langt de flestes vedkommende en ganske kort periode af deres liv, de render rundt i nærmest ingenting med selvbruneren løbende ned ad arme og ben og med tøj så småt, at det nærmest er usynligt for det blotte øje.

Frygt ej, kære kvinde i 40’erne. Der kommer en dag, hvor de forkaster fortidens lårkorte shorts og croptops og trækker i en fornuftig striktrøje og et par jeans. Det er bare ikke i dag, hvor der er solstråler i horisonten og kalenderen påstår, at det nu er sommer.