Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer i shitstorm: Sådan hjælper DLF

I sidste uge var en lærer på en skole på Nordfyn centrum for en række beskyldninger om at ville presse bestemte elever ud af sin klasse. Læs, hvordan Lærerforeningen hjælper i sådan en situation.

"Det vil altid være en vurdering i den konkrete sag, hvad det er meningsfuldt for os at tilbyde i forhold til medlemmets behov og vores kompetence", siger Thomas Andreasen fra DLF's hovedstyrelse.

Foto: Thomas Arnbo
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
3 kommentarer
8. oktober 2019, kl. 17:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Udskamning af elever og forsøg på at presse bestemte elever ud af klassen. Det er ret alvorlige beskyldninger, der de seneste uger er blevet rettet mod en unavngiven lærer på Kystskolen i Nordfyns Kommune. Flere medier, blandt andet TV2 Fyn og BT, har dækket sagen, og på de sociale medier har debatten raset.

Rådgivning om psykisk arbejdsmiljø pådlf.org

Pressemeddelelse fra Nordfyns Kommune

Folkeskolen.dk har ikke mere viden om sagens indhold end det, der er fremgået af medierne. Vi forholder os i denne artikel udelukkende til, hvad man som lærer kan forvente at få af støtte af sin fagforening i en situation, hvor man pludselig er i centrum for en masse negativ medieopmærksomhed - og oven i købet måske rammes af sanktioner fra sin arbejdsgiver.

Kredsen: Vi støtter den pågældende

Formand for Nordfyns Lærerkreds Peter Ollendorff fortæller, at hans og kredsens rolle lige nu er at sikre den pågældende lærer det bedst mulige udfald af sagen. Det gør man blandt andet ved at undersøge, hvad der reelt er foregået og hvornår, hvilket ikke er en let opgave i en situation, hvor beskyldningerne fyger i pressen, og man samtidig skal tage hensyn til tavshedspligten og ikke mindst de elever, der er blevet trukket ind i sagen. For eksempel forsøger man at få klarhed over, hvilken rolle skolens ledelse og PPR har spillet i sagen.

"Derudover har vi onsdag et møde med kommunen, hvor vi vil fremlægge sagen set fra lærerens synspunkt", siger Peter Ollendorff som også kan fortælle, at det pågældende medlem fortsat passer sit arbejde på Kystskolen, og at der mandag eftermiddag har været afholdt møde i skolens faglige klub.

Lærer frifundet for vold: »Han går stadig på skolen, men jeg har ikke et job«

DLF: Vi tilpasser vores hjælp til den enkelte sag

Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljø - og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening fortæller:

"Vi har ikke en manual for, hvordan vi håndterer sager som den fra Kystskolen - som jeg i øvrigt kun kender fra medierne - men vi har en række tilbud til vores medlemmer",

"Vi kan for eksempel hjælpe ved at være bisidder til møder med skoleledelsen eller kommunen, vi kan gå ind og vurdere, om der er basis for at anmelde en sag som en arbejdsskadesag, vi kan hjælpe i ansættelsesretlige sager, og hvis medlemmet har behov for det, kan vi tilbyde timer hos en psykolog. Vi kan også rådgive om, hvordan man håndterer medieopmærksomheden. Men det vil altid være en vurdering i den konkrete sag, hvad det er meningsfuldt at tilbyde i forhold til medlemmets behov".

Thomas Andreasen henviser i øvrigt til dlf.org, hvor det er bekrevet, hvad man som medlem kan bruge Danmarks Lærerforening til.

"Vi synes vi har nogle gode tilbud til de af vores medlemmer, der desværre på en eller anden måde kommer i klemme i arbejdslivet" siger Thomas Andreasen.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer i shitstorm: Sådan hjælper DLF

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS