Overlærer.
Sådan lyder Radikale Venstres folketingspolitiker Marianne Jelveds (74 år) titel på partiets hjemmeside. I sin tid som folketingspolitiker har hun både været økonomiminister og kulturminister, og ofte har hun været klar til at give sine svar på skolernes udfordringer som skoleordfører.
Marianne Jelved: Verdens vigtigste job
Hun har nydt læreres respekt, men er også blevet mødt af rynkede bryn og hårde ord. Især da de Radikale lagde stemmer til et regeringsindgreb og en arbejdstidslov, som stadig danner rammen om mange læreres hverdag.
Men Marianne Jelved fortryder ikke.
Jeg fortryder ikke, men jeg ærgrer mig
"Jeg fortryder det ikke i den forstand, men jeg ærgrer mig over, at vi havde et aftalesystem, som ikke fungerede på det tidspunkt. Der skal to parter til at få et aftalesystem til at fungere. Derfor må man også anerkende sin del i det - også Danmarks Lærerforening. De kan ikke bare vaske hænder og sige, at det er Folketingets skyld. De er selv part i et aftalesystem", sagde hun i sommer til Folkeskolen.
Da hun begyndte som lærer, anskaffede hun borde, der hurtigt kunne klappes sammen i hjælpeklassen på Ny Østensgårds Skole. Hun havde klassen i alle fag og alle timer. I dag ser folkeskolen anderledes ud end i 1967. Alligevel kunne Marianne Jelved "sagtens" forestille sig at undervise i den.
»Læreren er hverken repræsentant for staten eller kommunen«
Men selv om hun ser muligheder, kan hun også se udfordringer:
"Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogle lærere er frustrerede over deres job i dag. Nogle steder er forberedelsen bare nogle huller, der tilfældigt opstår rundtomkring i ens skema. Men der er dårlige ledere, og der er gode".
Jelved: "Nu er vi i årevis blevet skældt ud for, at vi lod timetallet falde"
Lærer fejrer 30 års jubilæum som folketingspolitiker
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.