Lærer: Eksamen gavner madkundskab

88 procent af skolerne har i år oprettet madkundskab som toårigt valgfag med eksamen. Dermed er det det fag, som flest skoler opretter. Lærer Christian Svane på Østermarkskolen i Aars syd for Aalborg er glad for, at han endelig kan føre elever til eksamen i madkundskab.

»På min arbejdsplads har jeg råbt og skreget for, at madkundskab skulle blive et prøvefag. Derfor er jeg meget positiv over for, at det bliver til prøvefag. Jeg har set, hvordan prøven har løftet idræt og geografi. Det er fantastisk. Men lige nu er det også lidt som at asfaltere, mens vi kører på vejen«, siger Christian Svane og kan slet ikke skjule sin begejstring over at skulle have madkundskab som eksamensfag i overbygningen i år:

»Der har været mulighed for en valgfri prøve, hvis man har haft madkundskab i 8. og 9. klasse. Det har der bare ikke været økonomi til på min skole. Nu bliver det trumfet igennem på et højere plan«.

Madkundskabslærer om nyt faghæfte: Nu behøver jeg ikke længere bryde reglerne

Allerede inden sommerferien havde han forberedt halvdelen af det nye prøvefag, selv om han manglede færdigheds-, vidensmål og prøvevejledning fra ministeriet. Han har støttet sig til det eksisterende materiale og har så rettet til her efter sommerferien.

Christian Svane brænder for madkundskab. Han har taget første år på kokkeskolen, men endte med at blive lærer.

»Jeg sprang fra kokkeskolen i tide. Jeg havde undervurderet de arbejdstider, der er i faget. Man skal være af en speciel støbning. Men metodikken i kokkefaget vil jeg rigtig gerne lære børnene – og æstetikken«.

Sidste skoleår havde han alle timer i madkundskab på Østermarkskolen – et tiugers introkursus i 5. klasse, tre 6.-klasser og et valghold i 7. klasse.

»Jeg kan godt lide at have det hele for mig selv. Så er der ikke andre, der roder. Der skal helst være orden i det hele. Hvis der ikke er det, bliver jeg et dårligt menneske. Men jeg har savnet en sparringspartner«, siger han med smil i stemmen.

Vil helst ikke udvælge elever

Næste år kommer han til at dele ansvaret for faget på skolen med en anden lærer. Her skal han stå i spidsen for det nye toårige valgfag med eksamen, hvor 7. klasse begynder i år, og derudover skal han have madkundskab på valghold i både 8. og 9. klasse. Derfor bliver han nødt til at afgive 5.-klasserne til en anden lærer.

På skolen har langt de fleste elever gennem tiden valgt madkundskab som førsteprioritet, men der bliver kun oprettet et hold med 25 elever. Det giver udfordringer, mener Christian Svane. Og han vil helst undgå, at det bliver ham, der skal træffe valget om, hvilke elever der får deres ønske opfyldt.

»Tidligere har lærerne bare organiseret valghold. Men sådan skal det ikke være i år. Hvad vil du gøre, hvis der er et barn, der virkelig gerne vil lave mad, og som kan have uddannelsesmæssige muligheder i den retning, som ikke får faget? Jeg kan godt se, at jeg kan risikere, at der kommer en shitstorm fra forældre, der gerne vil have deres børn på det rigtige hold. Der skal helst være nogle andre, der tager ansvaret. Jeg vil bare undervise«, siger Christian Svane.

Samtidig kan han også se udfordringer, hvis alle elever, der har ønsket madkundskab som førsteprioritet, får det.

»Det er et problem. Det er et sindssygt dyrt fag. Man skal bruge omkring 10-15 kroner per elev per lektion. Det kan hurtigt løbe op, hvis der er rigtig mange«, siger Christian Svane.

Molekylær gastronomi og denaturering

Han glæder sig til at komme i gang med faget.

»I 7. klasse bliver det meget overordnede emner som kød, brød og mejeriprodukter. Vi er igennem emnerne i forløb a tre til fire gange. Jeg gør det ikke let for mig selv, for jeg laver min undervisning på en blog. Det vil sige, at jeg selv skal udvikle opskrifterne eller i hvert fald tilrette dem, for jeg kan ikke bruge opskrifter fra kogebøger på grund af ophavsretten«.

På valghold i 8. klasse har Christian Svane forberedt et forløb, der hedder »Kitchenscience and mysteries«.

»Vi skal dykke ned i kemien i maden og for eksempel se på, hvad der sker med et æg, når vi tilbereder det. Vi skal læse teori om alt fra koagulering til denaturering og på den måde se på de forskellige processer«.

I 9. klasse har han forberedt et forløb om molekylær gastronomi, som er rettet mod 9.-klassernes projektopgave og naturfagsprøven.

»De skal ikke til prøve. Det bliver valghold, som man kender dem fra gammel tid. Men det er klart, at det, jeg forbereder til de valghold, kan bruges næste år, når 7.-klasserne skal have deres andet års madkundskab«, siger Christian Svane.

Livsfærdigheder på prøve i madkundskab