Hun har tidligere været med i Slagelse Kommunes projekter »Den røde tråd« og »Projekt Væksthus«.
»Synlig læring kan godt opleves lidt 'saliggørende', men jeg har bestemt taget nogle af tingene til mig. Det er lettere nu for eleverne at se deres succeskriterier, når de har afleveret en skriftlig opgave. Jeg opstiller nogle punkter, som skal være indeholdt i opgaven, og de kan så sætte flueben ud for punkterne og se, om de har klaret dem«.
Charlotte Verdelin er også indimellem begyndt at give en før- og eftertest. For eksempel at give eleverne en divisionstest, inden de overhovedet har arbejdet med division. Eleverne evaluerer sig selv i Meebook, og kommentarerne kan så læses i elevplanerne.
»Jeg taler med dem på forhånd om, at de måske vil opleve overhovedet ikke at kunne svare på nogle af spørgsmålene, men at det er helt okay. Nogle syntes, at det var mærkeligt første gang, men de fik en god oplevelse, da de fik eftertesten og så, hvor meget de kunne svare rigtigt på«.
Det værste ved Synlig læring-projektet er, at det tager tid, synes Charlotte Verdelin. Tid til blandt andet at udfylde impact cycle-skemaer, hvor lærerne skal dokumentere arbejdet med det aktuelle indsatsområde i klassen og følge udviklingen.
»Jeg er ikke god til at skrive mit arbejde ind i kasser. Hvilken kasse skal indeholde hvad? Jeg bruger i nogen grad mål, succeskriterier og feedback, men jeg har ikke umiddelbart gavn af impact cycles. Jeg kan dog godt lide ordet læringsmuskel. Det er vigtigt at træne disse, på samme måde som hvis man går i fitness og træner armmuskler. Hjernen skal også bruges og styrkes for at udvikle sig. Eleverne skal forstå, at undervisning ikke er nok. De skal arbejde for at lære«.
Hun mener, at der er flere gode redskaber at plukke af i Synlig læring, men at man godt som lærer kan føle tidspresset, når noget nyt bliver trukket ned over hovedet på én og skal foregå på en helt bestemt måde.
Lærer: Både godt og skidt, men det tager tid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.