Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Læremiddellandskabet

Læremidler - både den traditionelle grundbog og de nye it-baserede - fylder i skolens hverdag. Men der mangler et fagsprog til vurdering af dem. Denne bog kommer med konstruktive bud på en faglig diskussion af læremidler.

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er grundbogen styrende eller støttende i din undervisning? Oplever du, at internettet er forstyrrende, eller udvider det elevernes læringsmuligheder? Skolebøger, anskuelsesbilleder, undervisningsfilm, sprogprogrammer, sproglaboratorier, digitale læremidler og interaktive tavler. I dag har lærebogen fået så kraftig konkurrence fra nye, digitale læremidler, at forlagene har travlt med at ændre lærebogen ved at integrere den med andre medier. Men det stopper slet ikke der. Med den åbning af klasselokalet, som de nye teknologier maser igennem, er det hele måden at tænke undervisning og didaktik på, der er i forandring. "De nye kommunikative læremidler udgør grundlæggende en ny infrastruktur for læring og bringer skolens aktører sammen i nye læringsorganisatoriske sammenhænge", skriver forfatteren, Jens Jørgen Hansen, der er cand.mag. i dansk, medier og retorik og har skrevet ph.d. om læremidler i skolen.

Titel: Læremiddellandskabet

Forfatter: Jens Jørgen Hansen

ISBN: 9788750041481

Pris: 249 kroner

Sider: 212 sider

Type: Bog

Forlag: Akademisk Forlag

'Læremiddelkultur' fra bogen 'Læremiddellandskabet', Akademisk Forlag

I klassens traditionelle undervisnings- og læringspraksis er elever og lærer normalt til stede på samme tid og har (ofte) fokus på det samme, men selv om bestræbelsen siden Den Blå Betænkning fra 1960 har været, at man lærer mere ved også at komme uden for skolens mure, så opfattes ekskursionen stadig som et brud på det normale - og er det også i praksis. "Det nye er", argumenterer forfatteren med grundig dokumentation, "at det eksotiske bliver et grundvilkår for undervisningen". Skolen 2.0 kaldes det - her og andre steder. Skolen, hvor elever ikke kun er modtagere, men deltagere - og aktive producenter af viden ved hjælp af de mange nye digitale medier.

Og så følger en vigtig præmis for bogens beskrivelse af læremiddellandskabet. "Skolen 2.0 gør det ikke lettere at lære, lettere at undervise eller mindre kompliceret at drive skole. Tværtimod". Og frem for overoptimistisk at fortælle om de nye digitale mediers velsignelser præsenteres en grundig kortlægning af potentialer, problemer og rammevilkår. Nogen letlæsningsbog til natbordet er det ikke - der skal studeres. Og den er oplagt til brug i læreruddannelsen. Skolebibliotekaren og it-vejlederen vil have god gavn af den, og den er en god investering for den skoleleder, der vil kunne inspirere, styre og vejlede om skolens kerneydelse. For læremidler fylder meget til daglig. Mest måske "de gamle", men også "de nye" - og til- og fravalgene er langtfra altid lige reflekterede.

Samtidig er det uafviseligt, at Fælles Mål 2009 kræver it integreret i alle fag, at nye teknologier vælter frem, og at børn og unge bruger de nye medier som selvfølgeligheder i hverdagen - uden for skolen. At de tager nye medier til sig, giver nye muligheder. Men det betyder ikke, at elever så lærer bedre og nemmere. Tværtimod stiller det større krav til lærerne. Det kræver nye didaktiske overvejelser og nye praksisformer, som kræver, at lærerne får kompetencer til at bruge alle typer læremidler med omtanke. Kreativ professionalisme, kalder forfatteren det. Med denne bog giver han et godt stillads om opbygningen af den.

Bogen slutter med en god liste, hvor centrale begreber bliver defineret.

Læs et uddrag fra bogen i linket øverst til højre under EKSTRA.

""

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læremiddellandskabet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS