Børsens Forlag har igennem flere år leveret edb-undervisningsprogrammer til kontorer og lignende. Således stødte jeg allerede for flere år siden ind i fænomenet, da jeg skulle hjælpe en skolesekretær i gang med at bruge et af Børsens programmer.
Programmet henvender sig alene til lærere, der vil lære programmet Netscape Navigator 3.0 til bunds. Man introduceres til hele Internettets opbygning, og hvordan man kommer på nettet. Der er detaljerede forklaringer på nogle af de begreber, som vi Internet-surfere kaster omkring os i flæng: World Wide Web, hjemmeside (homepage) og hyperlinks.
Herefter får vi en seriøs bearbejdning af Internettets mange faciliteter og muligheder.
Der er en gennemgang af e-mail (elektronisk post) og news (diskussionsfora) på Nettet. Man lærer at bruge disse funktioner, og de afprøves.
Til sidst er der gennemgang af en række avancerede funktioner (selv jeg lærte noget nyt!) og en meget nyttig ordbog, hvor begreber, funktioner og adresser kan slås op.
Med programmet følger en prøveudgave af Netscape Navigator 3.0, som frit må benyttes i 90 dage.
Fordelen ved disse 'Lær Selv-programmer' er, at man i sit eget tempo kan sætte sig ind i det pågældende program, ligesom man kan lære detaljer i programmer, som man kun kender på overfladisk brugerniveau.
Programmets relevans i folkeskolen begrænser sig til den edb-ansvarlige lærer eller en erhvervsklasse eller 10. klasse med edb som tema.
Systemkrav: 486 processor, minimum DX2 66 megahertz, 8 megabyte ram (dog bedre med 16 megabyte ram), cd-rom-drev, mus, farveskærm, SVGA (256 farver), Windows 3.1 eller Windows 95.
Lær selv Internet Explorer 3.0
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.