Arbejdet med børn omkring indlæring af noder er sikkert for mange musikundervisere et ømt punkt. Jeg har personligt mange gange lagt øre til, hvorfor denne del af musikundervisningen er svær at arbejde med. Forklaringerne er mange. Men med dette system er der god hjælp at hente.
Materialet består af en elevbog og en lærerens bog med kopisider til arbejdsopgaverne. Systemet er progressivt ordnet, og elev som underviser bliver virkelig taget ved hånden fra ende til anden. Elevbogen er enkel og overskuelig, men mangler noget spræl i form af flere billeder og tegninger, der ville motivere og gøre bogen mere appetitlig for denne aldersgruppes børn. Lærerens bog består af en side for side-vejledning til underviseren. Der er baggrundsviden for læreren, forslag til igangsætning af arbejdet med de enkelte sider samt vejledning til arbejdet med selve kopisiderne. Men også her savner jeg et layout, der tager direkte sigte på målgruppen, som er børn i 3. til 5. klasse.
Lær noder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.