Lån et skuespil

'Jante' er et skuespil, der handler om den nye dreng i klassen og om janteloven. Man bestemmer selv slutningen på stykket, som afhænger af klassens talenter. For eksempel har 6.a og 6.b fra Valdemarskolen i Ribe opført stykket, og i deres version endte det med et talentshow - men der er mange andre muligheder.

Klassens lærere Kirsten Grouleff og Dorte Welinder opdagede i den forbindelse, at det er svært at finde velegnede stykker til opførelse med en hel klasse eller to, hvor alle helst skal have en rolle. De tilbyder derfor nu, at interesserede kan låne 'Jante'. Henvendelse skal ske til Dorte Welinder på telefon 7542 1976.