Kvalitetsrapporten bliver alt for detaljeret

Bekendtgørelsen er til høring i øjeblikket med svarfrist 8. januar. De to lederforeninger og DLF vil gøre indsigelser på flere områder. KL har endnu ikke taget politisk stilling til bekendtgørelsen og ønsker derfor ikke at udtale sig. Børne- og Kulturchefforeningen ser positivt på oplægget.

Kvalitetsrapporten skal blandt andet indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelser af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Rapporten skal også indeholde relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og en lang række statistiske oplysninger om elever, lærere og klasser.

Lederforeningen gik ind i arbejdet med at formulere bekendtgørelsen i håb om at få et meningsfuldt resultat ud af det. Det er ikke lykkedes, mener foreningens formand, Jens Færk.

"Bekendtgørelsen er noget makværk. Den forlanger gold registrering af alt for mange detaljer, og det fører hverken til bedre undervisning eller til, at skolelederne får et værktøj, der kan bruges. Det er en om'er", siger han.

Samme melding lyder fra Tina Taarsted, formand for pædagogisk udvalg i DLF.

"Kvalitetsrapporten kræver et stort arbejde, og spørgsmålet er, om indsatsen bliver belønnet. I DLF har vi udviklet et kvalitetssystem, som lægger op til dialog mellem kommunalbestyrelse og skole. Det gør bekendtgørelsen slet ikke", siger hun.

Politikerne bliver overfodret

Der står ellers i bekendtgørelsen, at rapporten skal bidrage til at fremme dialogen mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Men Tina Taarsted tvivler på, at der bliver tid til det.

"Frem for at udvikle skolen får skolelederne travlt med at indsamle data og i den grad redegøre for utrolig mange detaljer", siger hun.

Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening, deler hendes bekymring.

"Politikerne bliver overfodret med oplysninger, og som dialogredskab bliver kvalitetsrapporten et anstrengende instrument. Det vil være langt bedre at sætte fokus på bestemte fagområder på skift i nogle år ad gangen".

Erik Lorenzen har svært ved at se, hvad Undervisningsministeriet skal bruge de mange tal til.

"Vi må acceptere, at vi skal aflevere oplysninger til centralt hold, men skolevæsenerne er meget forskellige, så det statistiske materiale vil ikke afspejle ret meget. Tag for eksempel dansk som andetsprog. I og med at kommunerne afsætter forskelligt timetal og bruger forskellige resurser på sprogudvikling i børnehaven, bliver det uendeligt svært at måle effekten af undervisningen."

Indholdet skal oversættes

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at ministeriet har fundet en form, som vil styrke dialogen mellem kommunalbestyrelsen og skolerne.

»Bekendtgørelsen sikrer, at rapporterne kommer fint rundt om for eksempel arbejdet med det specialpædagogiske område, og om lærerne får mulighed for at udnytte deres linjefag. Men rapporten gør ikke undervisningen bedre i sig selv. Indholdet skal oversættes og relateres til skolernes dagligdag, og det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen lytter til parterne omkring skolen. I og med at rapporten kommer på den politiske dagsorden, får alle i kommunalbestyrelsen et ejerskab til skolen", siger foreningens formand, Per B. Christensen.

Lederforeningen er enig i, at bekendtgørelsen beder om mange relevante oplysninger, for eksempel om linjefagslærere og aflyste timer. Men det er problemstillinger, som skolelederne arbejder med i forvejen.

Det får Per. B. Christensen til at advare imod, at man opfatter kvalitetsrapporten som et nidkært kontrolinstrument.

"Den skal ses som oplæg til dialog, og det bør være sådan, at kommunen, KL og Undervisningsministeriet kun spørger skolerne om de samme tal én gang, så skolelederne ikke sidder fast ved computerens taster", siger han.