Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kvalificeret debat kan sikre, at mange små skoler overlever

Kommuner ser i alt for ringe grad på små skolers udviklingspotentialer, når de diskuterer skolestruktur. Det mener tænketanken Sophia, der er aktuel med en hvidbog om, hvordan politikerne kan kvalificere debatten og måske gå nye veje med lokalskolen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
12. april 2010, kl. 17:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Forvaltningernes alt for ensidige og kortsigtede syn på økonomien er ødelæggende for de små skoler. Når man overvejer at bygge en bro over Femern Bælt, tager man alle faktorer med i beregningerne, men ved skoler siger man på forhånd, at store skoler er gode, og små skoler er for dyre", siger Per Kjeldsen, leder af den pædagogiske tænketank Sophia.

TænketankenSophia

Tænketanken holdt i februar konferencen "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?" Nu har Sophia udgivet en hvidbog med samme titel. Ud over oplægsholdernes indlæg, indeholder bogen en række anbefalinger til byråd og forvaltninger, overvejende hentet fra konferencedeltagernes forslag.

"Den lille skole kan let vise sig at være rentabel, hvis man ser på de samlede vilkår, herunder erhvervsmuligheder og huspriser i skoledistriktet. I Aalborg Kommune betragter man små skoler som en gevinst. For eksempel underviser Nørholm Skole 'skæve' børn fra andre skoler. Skolen har gjort sig mere end normalt rummelig og er reelt en kvalitativt økonomisk gevinst for kommunen", siger Per Kjeldsen.

Skoler kan dele faciliteter med andre og styrke fællesskabet

Sophia vil have politikerne til at tænke anderledes og langsigtet om små skoler og for eksempel lave fællesskoler, hvor skole, børnehave og vuggestue deler bygning.

"Der er penge at spare ved at udnytte de eksisterede bygninger bedre, og det gør brobygningen mellem daginstitution og skole meget nemmere, når man ikke skal hente børnene fra tre forskellige børnehaver. Desuden slipper forældrene for at skulle køre flere steder hen med deres børn", siger Per Kjeldsen.

Deltagerne i konferencen foreslår, at man også kan lade skolen danne ramme for bibliotek, posthus, læge, computercafé, idrætsliv og spisearrangementer, og hvis det ikke er muligt at oprette fuldtidsstillinger på skolen, kan skole og lokalsamfund måske deles om sekretær og pedel.

"Først når man laver en flerdimensionel analyse og tager en reel debat om skolens fremtid, viser det sig, om det er en økonomisk god ide at nedlægge eller opretholde en skole", siger Per Kjeldsen og tilføjer, at kommunerne med fordel kan inddrage flere forvaltninger i vurderingsarbejdet.

"Skolens leder, lærerne, eleverne, forældrene og det øvrige lokalsamfund skal naturligvis tage del i arbejdet".

Kommuner kan se fornuften i at tænke anderledes

Skolestrukturen er til debat i flere kommuner, og mange af dem er presset på økonomien. Alligevel mener Per Kjeldsen, der er grundlag for en reel debat.

"Det kan godt være, at der om et år er nedlagt så mange skoler, at man med god ret kan sige, at vi har været naive, når vi efterlyser en kvalificeret debat. Men vi har fået henvendelser fra skoler med op til 250 elever, som er truet af nedlæggelse. Når skolerne er så store, kommer der med sikkerhed friskoler i stedet. Derfor tror vi, at kommunerne kan se fornuften i at tænke anderledes", siger Per Kjeldsen.

En skole skal dog ikke overleve for enhver pris.

"Hvis forældrene og det øvrige lokalsamfund er ligeglade med skolen, vil alle parter kunne se, at det er i orden at nedlægge den", siger Per Kjeldsen.

Sophia har sendt en elektronisk udgave af hvidbogen til samtlige byård, forvaltninger og lærerkredse i DLF og til de 144 deltagere i konferencen. Sophia sælger både den elektroniske og en trykt udgave til 130 koner pr. styk. Der er rabat ved køb af flere eksemplarer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kvalificeret debat kan sikre, at mange små skoler overlever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS