Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kunstformidling for børn af mange kulturer

Mennesker med andre kulturbaggrunde oplever oftest et besøg på et kunstmuseum i Danmark som den rene imperialisme. Thorvaldsens Museum i København har nu som det første danske museum skabt en ny formidlingsform specielt til skoler med børn fra mange kulturer.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
29. maj 2001, kl. 12:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Næsten al billedkunst i Danmark er fuld af vestlige referncer - eller også er den flået ned fra væggene i lande, Danmark har besejret,", forklarer informationsmedarbejder ved Thorvaldsens Museum Jane Sandberg.

Museet fik sidste år kommunal støtte til at ansætte en projektmedarbejder, mag.art. Gertrud With, som indsamlede erfaringer fra England og Holland og anvendte dem i et projekt, hvor to klassetrin fra Rådmandsgades Skole i København besøgte museet tre gange:

"Det har vi forsøgt, er at skabe et fælles rum, hvor børn med mange forskellige baggrunde kan mødes og tale om kunst. Vi har mange ornamenter herinde, og det viste sig at være et godt sted at starte, fordi det noget, man også kan møde i for eksempel en moské", fortæller Jane Sandberg.

Men Thorvaldsens Museum er også fyldt med skulpturer af nøgne mennesker.

"Mange af de muslimske piger tæt hyllede i tørklæder fandt selvfølgelig de nøgne statuer anstødelige. Men det var så anledning til en snak om, hvorfor det har været vigtigt for kunsterne, at de ikke skulle have tøj på. Børnene foreslog, at det nok havde været meget varmt, eller at de ikke havde råd til tøj, men det blev en god indgang til at snakke ind i stoffet. Og med de større børn havnede vi også i en snak om seksualmoral, der ikke var planlagt fra vores side, men som lærerne sagde, var virkelig god, fordi det er noget, der er svært at tage hul på i skolen."

"Vi snakker om de forskellige symboler, om hvorfor en mand med en nøgle automatisk betyder apostlen Peter i vores kultur og om, en mand med en nøgle har en anden betydning i nogle af de kulturer, børnene kommer fra," siger Jane Sandberg, som oplevede, at nogle af børnene havde en god viden om deres kulturelle baggrund, mens andre er omtrent kulturløse:

"Og der ser vi det som vores opgave at få en dialog i gang og give de børn et sprog, ligesom vi i vores forslag til udnrvisningsforløb lægger op til at inddrage bedsteforældrene, som jo er dem, der virkelig har boet i et andet land".

Thorvaldsens Museum har produceret et informationsmateriale på urdu, tyrkisk, arabisk og somalisk, som blandt andet kan bruges af skolerne til at give børnene med hjem, så forældrene kan læse både om museet og om den kulturelle baggrund for de nøgne skulpturer.

Thorvaldsens Museum på nettet: www.thorvaldsensmuseum.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kunstformidling for børn af mange kulturer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS