"De arbejdsbetingelser - med blandt andet fuld tilstedeværelse, som de danske undervisere er underlagt - er en fuldstændig underminering af lærerprofessionen og aftaleretten. Det er derfor afgørende, at I gør alt for at forhindre, at I får "danske tilstande".
Sådan skriver de københavnske lærere i en støtteerklæring, til de norske lærere.
Parterne forhandler igen i Norge
Nordmændene er i faglig kamp blandt andet for at undgå, at de får samme vilkår, som de danske lærere er blevet underlagt med Lov 409. Udtalelsen blev vedtaget af de københavnske tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der onsdag var samlet på Peder Lykke Skole - indkaldt af Københavns Lærerforening.
"Der er absolut nogle gode intentioner i folkeskolereformen, men de er svære at føre ud i livet med Lov 409. Vi blev lønarbejdere med aftalen i 1993 - det tog femten år frem til arbejdstidsaftalen i 08, før man fik en professionsaftale, der tilgodeså eleven og det faglige. Nu er vi bombet tilbage til en ren lønarbejderrolle, og det er ikke et ønske, vi har haft. Vi er bekymrede, men vi smøger ærmerne op. Vi skal både være realistiske og pragmatiske", sagde formand Jan Trojaborg i sin indledende tale.
København: Lærernes arbejdstid skal registreres
Kun hver fjerde havde plads
Københavns Lærerforening kunne også fremlægge resultaterne af en medlemsundersøgelse, der var sendt ud til mere end 2500 lærere i Københavns Kommune.
Heri stod det klart at kun fjerde lærer havde en arbejdsplads, da de mødte ind den 1. august.
"Det er noget sjask. Man startede med at tale med skolelederne i efteråret 2013. Det endte med at borgerrepræsentationen afsatte 44 millioner kroner til lærerarbejdspladser. Det har givet en uheldig start, at der ikke har været arbejdspladser", sagde Jan Trojaborg til folkeskolen.dk.
Tidligere har lærerne gratis stillet arbejdspladser tilrådighed for kommunen, lyder det fra Jan Trojaborg og han er ikke imponeret over den nye ordning.
"Hvor dum kan man være? Det er fuldstændig tåbeligt pædagogisk og økonomisk", sagde Jan Trojaborg.
Firma kæmper for at levere titusindvis af lærer-arbejdspladser
Reform og arbejdstid er blevet vilkår i skolen
81 procent af de københavnske lærere havde svaret ja til, at de havde fået en opgaveoversigt inden første arbejdsdag efter ferien.
En trejedel svarede, at de havde haft dialog om opgaveoversigten.
88 procent havde fået et skema på forhånd, og 79 procent havde fået en plan over, hvornår de skulle være til stede. Selvom der er problemer på nogle områder, vil de københavnske lærere anlægge en pragmatisk linje:
"Vi er ude over den tid, hvor vi siger, at det er dårlig reform og arbejdstid. Det er blevet vilkår", sagde Jan Trøjaborg og tilføjede:"Der er noget, vi kan ændre, og andre ting vi ikke kan gøre noget ved - og vi må finde ud af, hvad der er hvad. Det er det, jeg mener med pragmatisk", sagde han.
Kun hver fjerde københavnske lærer havde arbejdsplads 1. august
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.