Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kun hver anden kommune siger ja til heldagsskole

Halvdelen af kommunerne er ikke interesseret i at etablere heldagsskoler, hvor skole og fritid er smeltet sammen over en længere dag, som landets statsminister Lars Løkke Rasmussen ellers opfordrede kommunerne til i august.

Else Marie Andersen
Henrik Nilsson
Start debatten
14. oktober 2009, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I halvdelen af kommunerne i en landsdækkende undersøgelse har skolecheferne svaret ja til, at de vil overveje at etablere heldagsskoler, hvis det var muligt. Undersøgelsen er foretaget af Kommunikationshuset Impress i samarbejde med Børne- og Kulturchefforeningen, og den viser, at 47 procent er interesseret i at etablere heldagsskole for den brede gruppe af børn. Det skulle i givet fald især være for børn i indskolingen.

Børne- og kulturchefer efterlyser flere forsøg

"Der er stor interesse for en mere afvekslende skoledag. Ikke mindst for at tilbyde små drenge og børn fra socialt udsatte familier et bedre skoletilbud. Men vi er ikke afklaret på én bestemt model", fastslår formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen.

Han mener, der er behov for en bredere række af forsøg, der ikke kun handler om at få tosprogede i skole, som de nuværende forsøg i Ishøj, Høje-Taastrup og Odense har handlet om.

"Vi lægger vægt på at få etableret en afvekslende hverdag i form af nogle særlige tilbud til de børn, der har det vanskeligt i skolen. Det skal ikke være en livslang sveder for de drenge, der i forvejen synes, det er svært at gå i skole", fastslår Per B. Christensen, som også er børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune.

Undersøgelsen viser, at 83 procent af de kommuner, der er interesseret i at etablere heldagsskoler, peger på behovet for at inkludere børn med sociale og andre vanskeligheder som begrundelse for at etablere heldagsskole. 63 procent af de interesserede kommuner argumenterer for heldagsskolen ud fra ønsket om, at skolen møder børnene mere varieret og har mere tid til dem.

Flere af kommunerne oplyser, at de arbejder med rullende indskoling og udvidet skoledag for de mindste børn, mens andre især er optaget af at sikre helhed og fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen.

Indhold i heldagsskoler bør drøftes

Om ja-sigerne forestiller sig, at de vil etablere en skoledag fra 8 til 16, som ordet 'heldagsskole' lægger op til, giver kommunerne ikke svar på i undersøgelsen.

"Vi må drøfte indholdet i et mere varieret skoletilbud. Men vi skal tænke os godt om, før vi lægger en tredjedel af døgnet i struktur for de små børn", påpeger Per. B. Christensen.

"Personligt ville jeg selv have passet dårligt i et 8-16 skoletilbud".

58 procent af kommunernes skolechefer har svaret på undersøgelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun hver anden kommune siger ja til heldagsskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS